Vi samler statistik på vores hjemmeside ved hjælp af cookies. Klikker du videre på vores hjemmeside accepterer du derfor, at vi indsamler følgende information:

Læs mere

Ok - jeg accepterer
share
  • twitter facebook linkedin email

Aktiviteter

Medlemsmøder

Mere
  • 23

    jun

    Virksomhedsbesøg hos Vestas, København

    Læs mere

    Medlemsmøder

    Mere

    23

    jun

    Virksomhedsbesøg hos Vestas, København

    Luk

    Dato:23.6.2016

    Tid:08:30 - 10:30

    Sted:Vestas Wind Systems A/S, Hedegaardsvej 88, 2300 København S

    Agenda

    Foredragsholdere

    • Hans M. Smith - Sr Vice President, Group Treasury & IR - Vestas

    Indhold

    Det vil ikke være vindmøller, vi skal se ved besøget hos Vestas, men derimod vil vi få en introduktion til Vestas’ markeder, kunder, produkter og teknologier.

    Hans M. Smith (Sr Vice President, Group Treasury & IR) vil også give os et indblik i hverdagen i IR-funktionen i Vestas, herunder hvilke udfordringer og muligheder man arbejder med.

    Tilmeld
  • 14

    sep

    NIRC - Nordic IR Conference 2016 in Copenhagen: SAVE THE DATE

    Læs mere

    Medlemsmøder

    Mere

    14

    sep

    NIRC - Nordic IR Conference 2016 in Copenhagen: SAVE THE DATE

    Luk

    Dato:14.9.2016

    Tid:09:00 - 17:00

    Sted:DI, Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 Copenhagen V

    Agenda

    Indhold

    Investor relations anno 2016 - a year of frantic acceleration or mastering the clock of business?

    The programme of the biggest IR event in Copenhagen this year is in its planning. Content and speakers will be announced in the coming months and will include all major aspects, requirements and best practices for all IR professionals.

    Don't miss out on this top event: SAVE THE DATE TODAY

    Tilmeld

Eksterne arrangementer

Mere
  • 31

    maj

    Børsens Dag 2016

    Læs mere

    Eksterne arrangementer

    Mere

    31

    maj

    Børsens Dag 2016

    Luk

    Dato:31.5.2016

    Tid:08:30 - 13:00

    Sted:Københavns Universitet, Alexandersalen, Bispetorv 1-3, 1167 København K

    Agenda

    Foredragsholdere

    • Jesper Lau Hansen - Prof., dr.jur - Københavns Universitet
    • David Moalem, Advokat, Bech-Bruun
    • Dan Moalem, Advokat, Moalem Weitemeyer Bendtsen
    • Klaus Søgaard, Advokat, Gorrissen Federspiel
    • Jeppe Skadhauge, Advokat, Bruun Hjejle
    • Christian Lundgren, Advokat, Kromann Reumert

    Indhold

    Emner der vil blive belyst:

    • Ny lovgivning – Kapitalmarkedslovgivningen
    • Ny lovgivning – Markedsmisbrugsforordningen (MAR)
    • Nye tendenser – Overtagelsestilbud
    • Ny praksis – Pandora og NeuroSearch

    Link til program

    Tilmelding

  • 07

    jun

    IR Society - Financial modelling

    Læs mere

    Eksterne arrangementer

    Mere

    07

    jun

    IR Society - Financial modelling

    Luk

    Dato:7.6.2016 - 10.6.2016

    Tid:09:00 - 16:30

    Sted:Central London

    Agenda

    Indhold

    This course will help IROs to build a simple internal financial model to help in understanding valuation and dialogue with the market.  It will introduce participants to the necessary concepts and techniques in order to be able to adapt an internal budget or strategic plan for valuation purposes.  Many sectors have particular methodologies used by the market and these will be reviewed, together with their challenges.  This will be a hands-on course with practical aspects and model-building exercises which can be taken away for future use.

    Further information and booking

    Dates:

    • 9.00am to 4.30pm Tuesday 18 October, 2016

    Costs:

    • IR Society members (DIRF) - outside UK (£419): £419
  • 09

    jun

    NIRF - IR konference i Oslo

    Læs mere

    Eksterne arrangementer

    Mere

    09

    jun

    NIRF - IR konference i Oslo

    Luk

    Dato:9.6.2016

    Tid:09:30 - 15:00

    Sted:Bjørvika Konferansesenter, Oslo Atrium

    Agenda

    Indhold

    NIRF program 090616

    Link til tilmelding

    Program som pdf

     

Nyheder

    Èn af idéerne med en faglig forening er udveksling af synspunkter og faglig støtte eller opbakning til synspunkter, der er oppe i tiden. DIRF har derfor taget initiativ til et 'DIRF mener' på hjemmesiden, hvor vi for fremtiden vil komme med bidrag til holdninger inden for aktuelle emner. Nedenfor kan du klikke på de emner, hvor DIRF har udtrykt en holdning.

  • 9.5.2016

    PRÆSENTATION og opsamling fra medlemsmøde om MAR

    DIRF-møde den 14. april 2016: Finanstilsynet om konsekvenserne for IR-området i forbindelse med implementeringen af Markedsmisbrugs-forordningen

    PRINT

    Vi nærmer os med hastige skridt den 3. juli 2016, hvor Markedsmisbrugsforordningen (MAR) træder i kraft. Henrik Kurtmann og Tina Gade Gregersen fra Finanstilsynet gav på det velbesøgte møde den 14. april 2016 en gennemgang af udvalgte dele af indholdet i MAR og gav deres bud på, hvilke konsekvenser MAR har for selskaberne, hvordan implementeringen vil påvirke dansk praksis mv., og hvad vi skal være særligt opmærksomme på inden for IR-området.

    Finanstilsynets præsentation

    Tilhørende tekniske standarder:

    Det kommer også til at fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, når den er opdateret til de nye regler.

    ------------------

    Hovedelementerne i Finanstilsynets gennemgang var:

    • Baggrunden for de nye regler

      Implementeringen af MAR betyder, at der indføres fælles EU-regler, og at bestemmelserne/områderne indeholdt i MAR udgår af værdipapirhandelsloven, som erstattes af en ny kapitalmarkedslov.  

      MAR suppleres af level 2 (tekniske standarder) og level 3 regulering (guidelines), som endnu ikke helt er på plads.

    • Markedsmisbrugsreglerne

      Reglerne for markedsmanipulation (tidl. kursmanipulation) findes i artikel 12 og 15 i MAR.

      Der tages fremadrettet et bredere hensyn til markedet, herunder om prisdannelsen på markedet er sket på et forkert og ufuldstændigt grundlag.

      Artikel 8 definerer, hvad der skal forstås ved insiderhandel, og artikel 10 definerer uretmæssig videregivelse af intern viden.

      Forbud mod insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden fremgår af artikel 14 i MAR.

    • Offentliggørelsen af intern viden
      Begrebet intern viden er defineret i artikel 7 i MAR. Her defineres intern viden som
      - specifik viden, dvs. forhold, der foreligger, eller som med rimelighed kan forventes at komme til at foreligge, eller en hændelse, der er indtrådt, eller som med rimelighed kan forventes at indtræde
      - OG viden som har kurspåvirkning, hvilket vil sige viden, som en fornuftig investor antages at ville benytte som en del af grundlaget for dennes investeringsbeslutninger. 

      Intern viden kan også vedrøre en proces, som foregår trinvis. Her kan såvel de enkelte trin i processen som den samlede proces udgøre intern viden.

      Oplysningspligten efter EU-retsakterne er ikke ændret – men den danske implementering af direktivet i VPHL § 27, stk. 1 er ikke tekstnær. Finanstilsynet finder det usikkert, om ”realitetsgrundsætningen” kan fastholdes.

      Finanstilsynet er fremover forpligtet til at følge en EU-konform administrativ praksis, som vil blive udviklet via afgørelser fra EU/EØS-landene, udmeldinger fra ESMA og fortolkningsbidrag indhentet fra Finanstilsynets deltagelse i ESMA’s arbejdsgrupper.

    • Udsættelsesadgangen
      Udsteder kan på eget ansvar udsætte offentliggørelse, hvis et af nedenstående forhold er opfyldt
      - Øjeblikkelig offentliggørelse antages at skade legitime interesser for udstederen
      - Udsættelse af offentliggørelse antages ikke at vildlede offentligheden
      - Udstederen er i stand til at sikre disse oplysningers fortrolighed – ellers offentliggørelse hurtigst muligt.

      Udsteder skal underrette Finanstilsynet på tidspunktet for offentliggørelse af den interne viden, når der er sket udsættelse.

      Udsteder skal kunne redegøre for, at betingelserne for at anvende udsættelsesadgangen er opfyldt
      Redegørelsen skal udarbejdes, når udsættelsen iværksættes og skal løbende opdateres.

      ESMA vil udarbejde guidelines for, hvad der kan anses for legitime interesser for udsættelse (forventes offentliggjort i begyndelsen af Q3 2016).

    • Insiderlister
      Fremover vil der være nye krav til formatet på insiderlisterne:
      - Opdeles i sektioner for hver type intern viden
      - Mulighed for samlet oversigt over eventuelle permanente insidere
      - Større detaljeringsgrad for hvilke oplysninger der skal medtages
      - Insiderlisten skal løbende holdes opdateret
      - Skriftlig anerkendelse fra insidere
      - Udsteder skal gemme insiderlisterne i fem år.

      Se også nedenfor.

    • Ledende medarbejderes transaktioner

      Der skal fortsat først flages, når tærskel inden for kalenderåret er nået – tærsklen forventes hævet fra 5.000 EUR til 20.000 EUR. Finanstilsynet arbejder på en bekendtgørelse.

      Ifølge MAR skal der indberettes til både Finanstilsynet og udstederen.

      Ifølge MAR er indberetningspligten straks og senest tre arbejdsdage efter transaktionen. Der kan fremover indberettes til Finanstilsynet som hidtil.

      Der indføres en ”closed period” på 30 dage op til en regnskabsmeddelelse, hvor den ledende medarbejder ikke må handle, men der ikke er nogen lukkeperiode ved frivillige kvartalsrapporter og periodemeddelelser.

      Se også nedenfor.

    • Markedssonderinger

      Der indføres med MAR et nyt regime for markedssonderingen, men det er dog ikke et forsøg på at begrænse brugen af sonderinger.

      Markedssonderinger falder ind under berettiget videregivelse af intern viden – dog kun f.s.v.a. oplysninger om pris, størrelse og struktur.

      Endelige guidelines forventes offentliggjort i begyndelsen af Q3 2016.

    • Ansvarsfordelingen mellem Finanstilsynet og ESMA

      Efter implementeringen af MAR vil der være et mindre nationalt råderum, og ESMA tillægges i større omfang en kompetence. ESMA har blandt andet udspillet på mange niveau 2 tekster (de tekniske standarder), og de fastsætter formater på fx insiderlister og markedssonderinger.

    Selskabernes konkrete forberedelser inden den 3. juli 2016

    Ifølge Finanstilsynet skal selskaberne inden den 3. juli 2016 have forberedt følgende:

    Insiderlister
    - Nye skabeloner skal udarbejdes
    - Der skal indsamles relevante oplysninger

    Interne regler
    - Der er ingen krav om interne regler i MAR
    - Ifølge Nasdaqs udstederregler kræves der p.t. fire sæt interne regler. Nasdaq oplyste på mødet, at det p.t. overvejes, hvordan de fremtidige regler på dette område skal udformes, da de vurderer, at det på flere områder er hensigtsmæssigt at have fastlagt interne regler.

    Ledende medarbejders transaktioner og indberetning
    - Udsteder skal skriftligt underrette ledende medarbejdere om deres indberetnings- og underretningspligt.
    - Udsteder skal udarbejde en liste over alle ledende medarbejdere og personer med nær tilknytning til dem
    - Ledende medarbejdere skal informere alle personer med nær tilknytning til dem om deres indberetningspligt (kopi af underretning skal opbevares) 

    Mange spørgsmål fra deltagerne

    Der var stor spørgelyst under mødet, og spørgsmålene omhandlede blandt andet følgende:

    • Den praktiske håndtering af udsættelsesadgangen
      - Hvordan ser Finanstilsynet på muligheden for fastholdelse af realitetsgrundsætningen?
      FT: FT har forsøgt at vinde gehør i EU-regi, men har ikke oplevet særlig opbakning, da praksis i de øvrige lande ikke har været baseret på dette princip. Det er derfor usikkert, om realitetsgrundsætningen kan fastholdes.
      - Hvilke krav er der til ”logbøger” i forbindelse med anvendelsen af udsættelsesadgangen?
      FT: ESMA har offentliggjort den overordnede tekniske standard for logning, men den giver ikke en udtømmende vejledning. ESMA vil komme med guideline til, i hvilke situationer udsættelsesadgangen kan anvendes. FT forventer ikke at komme med guidelines vedr. logning.
      - Hvordan skal udsættelsesadgangen håndteres i forbindelse med budgetprocesser og formulering af guidance?
      FT: Lovede at vende tilbage med et svar.

    • Oplysningspligten – forskelle på ny og gammel praksis
      - Ville nogle af de senest afsagte domme være faldet anderledes ud med den forventede nye praksis?
      FT: Har ikke foretaget denne analyse.

    Insiderlister
    - Hvilke former for ID for insidere (pendant til de danske CPR-numre) vil være acceptable?
    FT: Vil vende tilbage med svar

    Ændring af Nasdaqs udstederregler
    - Hvilke ændringer vil der komme af udstederreglerne?
    Repræsentant for Nasdaq: Der arbejdes p.t. på at tilpasse udstederreglerne, men Nasdaq afventer også afklaring på en række punkter, før det er muligt at færdiggøre de nye regler.

    Læs mere

  • 5.4.2016

    DIRF generalforsamling - ny bestyrelse konstitueret

    PRINT

    DIRF's generalforsamling - ny bestyrelse konstitueret

    På generalforsamlingen den 30. marts blev alle kandidater til bestyrelsen valgt ind, således at der var genvalg til:

    • Hanne Leth Hillman, Zealand Pharma
    • Flemming O. Nielsen, DSV
    • Iben Steines, Carlsberg
    • Dorte Samuelsen, Guidance

    Derudover blev følgende nye medlemmer valgt ind i bestyrelsen:

    • Michael von Bülow, VP Investor Services
    • Anders Hjort, Simcorp
    • Martin Kjær Hansen, ISS
    • Martin Raasch Egenhardt, Alm. Brand

    Det delte formandskab mellem Hanne Leth Hillman, Senior Vice President for Investor Relations & Communications hos Zealand Pharma A/S og Flemming O. Nielsen, Director for Investor Relations & Corporate Communication hos DSV A/S fortsætter fremadrettet med vedtagelsen af foreslåede vedtægtsændringer.

    Referat fra generalforsamlingen

    Vedtægter

    OPRÅB!
    Vi mangler nye medlemmer i udvalgene
    - vær med til at præge DIRF's aktiviteter og udvikling. Hvor kan du bidrage? Kontakt Tina i sekretariatet for nærmere information.

    Læs mere

  • 24.2.2016

    Flodbølger af information udfordrer selskaberne

    Frit flydende information i en åben verden giver de børsnoterede selskaber nye store udfordringer.

    PRINT

    Hvordan holder det børsnoterede selskab styr på afgivelsen af informationer, og sikrer en fair prisdannelse, hvor alle investorer er stillet lige i en verden, hvor enhver kvalificeret investor kan samle et bjerg af information omkring et selskab?

    Den traditionelle forståelse af selskabet er, at det er en lukket informationstæt enhed, som af børsretslige og konkurrencemæssige årsager formår at holde sin omverden solidt fra livet kun undtaget af de lejlighedsvise anledninger, hvor det selv henvender sig til børsmarkedet og offentligheden. For illustration kan man forestille sig et imposant hovedkvarter fjernt fra alfarvej omringet af en høj mur.

    Den moderne forståelse af selskabet er, at det i sin drift er en del af videnssamfundet hvor informationer deles på kryds og tværs. Det kan være i forskningsmiljøer, forretningsmæssige sammenhænge, via offentligt tilgængelige informationer på nettet, via globale branchestatistikker, og via tusindvis af informerede medarbejderes interaktion med omverdenen. Det meste foregår i informationsskyerne, men en åben virksomhed uden hegn midt i en storby er måske et dækkende billede.

    Puslespillet

    I amerikansk børsret er det tilladt for investor at være flittig og sammensætte et puslespil af offentlige information til noget, der bliver til reel inside viden. Børsretten er angiveligt knapt så entydig i Europa, men også i Europa er det tilladt for investor at være flittig og opsøgende.

    Både aktive investorer med fokus på ”stock picking” og børsmæglernes analytikere forsøger at få et forspring i viden hver eneste dag. De opsøger konkurrenterne, tilegner sig knivskarp brancheforståelse, udfordrer selskabet på dets strategi og ikke mindst er de super ivrige efter at opsuge store mængder af blød information om selskabet.

    Bliver det endnu sværere i fremtiden for selskabet at afgrænse sig selv i forhold til omverdenen og holde styr på sine oplysningsforpligtelser uden at komme til at slippe kurspåvirkende information ud af bagdøren? Og er selskabet overhovedet i stand til følge med i alle dele af informationssamfundet og finde det, som har betydning for kursen? Det ser DIRFnyt nærmere på i denne artikel.

    Eksperterne

    Karakteristisk for anerkendte analytikere, så er de ikke ivrige efter at dele deres overvejelser og metoder, da den udvidede forståelse af selskabets muligheder på både kort og langt sigt er afgørende for at blive en toprangeret analytiker. Både risikoen for at kunne blive fanget i gråzonefortolkninger af børsretten og viljen til at beskytte en konkurrencefordel sætter en stopper for viljen til at dele viden.

    Peter Hugreffe Ankersen, CVP & Head of Investor Relations hos Novo Nordisk, bekræfter, at informationsrigeligheden og grænsedragninger i forhold til f.eks. forskningsmiljøerne er en problemstilling, som virksomheden løbende skal forholde sig til. Nedenfor redegør han for, hvilke overvejelser virksomheden gør sig. Herefter fortæller professor i børsret Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet og partner Anders Ørjan Jensen fra Gorrissen Federspiel om nogle af de juridiske overvejelser, og endelig ser vi nærmere på den fremtidige anvendelse af kunstig intelligens til søgning af information og skabelse af særlig viden.  

    ”Som forskningsbaseret virksomhed skal vi forholde os til afgivelsen af information til myndighedernes databaser for kliniske forsøg, og hvad vi kommunikerer via konferencer og videnskabelige tidsskrifter,” fortæller Peter Hugreffe Ankersen.

    Shareholder Activism

    Ifølge ham har Novo Nordisk valgt at uddrage og kommunikere alene materiel, potentielt kurspåvirkende viden til børsmarkedet via sine selskabsmeddelelser, mens det er op til analytikere og investorer selv at grave videre i det øvrige tilgængelige offentlige materiale fra myndigheder og forskningsverden.

    ”Når vi kommunikerer resultater via konferencer og tidsskrifter, kommer vi i kontakt med et stort antal interessenter, og vi får mulighed for at kommunikere direkte med læger og derigennem patienter. Det er klart interessant for os som virksomhed, hvorfor vi gerne vil deltage. Men vi får kun adgang til at fremlægge materiale på konferencer, når vi bringer ny forskning og nye resultater frem. Vi prøver som nævnt at udskille relevante hovedpunkter til markederne, men ikke så vi fjerner al interesse for fremlæggelserne,” siger Peter Hugreffe Ankersen.

    Det kan være udfordrende at balancere disse hensyn, men ifølge Peter Hugreffe Ankersen er det alligevel områder, hvor selskabet har kontrol. Derimod kan shareholder activism og offentlige whistleblower cases ifølge ham være udfordrende for et selskab at håndtere. Her er tale om ustyrlig information, som, uanset om den er berettiget eller ej, kan påvirke kursen markant.

    ”I særlige tilfælde af shareholder activism er der tale om, at der bliver draget negative elementer frem om selskabet samtidig med, at aktien bliver shortet i markedet. Mange af de amerikanske selskaber vi taler med, bruger mange ressourcer inklusive en meget udførlig overvågning af informationsstrømmen for at være beredte på den udfordring,” siger han.

    Lovgivningen

    Børsretseksperterne Jesper Lau Hansen og Anders Ørjan Jensen fortæller samstemmende, at selskaberne er ansvarlige for varetagelse af deres egne oplysningsforpligtelser, men ikke for hele tiden at være på forkant med, hvad der i øvrigt flyder rundt i cyberspace af potentielt kurspåvirkende offentlig information om selskaber og brancher. Men flodbølgen af information i videnssamfundet er en udfordring for både selskaberne og de regulerende myndigheder.

    ”Vi får ofte henvendelser fra selskaber, som har behov for rådgivning om, hvordan de skal tackle den her udfordring. For reglerne er baseret på en række begreber, som kræver fortolkning i lyset af blandt andet retningslinjer fra Finanstilsynet og ESMA (den europæiske børsmyndighed) samt afgørelser i konkrete sager,” siger Anders Ørjan Jensen.

    ”Det er vigtigt at holde fast i, at egentlig insiderhandel er kendetegnet ved, at den ene part i en transaktion både ved og forstår, at den anden part i transaktionen ikke har en jordisk chance for at være i besiddelse af samme kurspåvirkende information,” siger Jesper Lau Hansen.

    ”På den anden side er det ikke selskabets forpligtelse at sikre, at ingen investorer formår at skabe sig en fordel ved at sammenstille og analysere offentligt tilgængelig viden via nettet. Egentlig insiderhandel bør kun handle om anvendelse af utilgængelig information,” tilføjer Jesper Lau Hansen.

    Med hensyn til oplysningsforpligtelsen står den åbne virksomhed ifølge ham med den betydelige opgave at sikre, at glade ansatte for eksempel ikke deler deres sejre og gennembrud via Twitter og Facebook bagdøre.

    ”Der et krav om, at der skal være et beredskab i selskabet, som har til opgave uden ophævelse at håndtere sagerne inklusive at kunne forelægge afgørelser i selskabets direktion og bestyrelse,” siger Jesper Lau Hansen. Der er ikke nogen overraskelse for DIRF-medlemmer, men alligevel vigtigt at få præciseret, mener han.

    Lækager og udskudte meddelelser

    Både han og advokat Anders Ørjan Jensen fremhæver ”BioPorto-dommen”, som en af den seneste tids mere interessante afgørelser om behandlingen af intern viden og forbuddet mod insiderhandel. Den er beskrevet udførligt i andre sammenhænge, og skal ikke gentages i sin helhed. Sagens genstand var en handel foretaget af en foretagsom investor, der var mødt fysisk op for at høre afgørelsen i patenttvist ved den Europæiske Patentmyndighed i München. Efter nederlag til BioPorto i sagen solgte han hurtigt BioPorto aktier inden selskabet havde nået at udsende en selskabsmeddelelse. Ved byretten blev investor idømt betinget fængsel for insider handel, men i Vestre Landsret blev investor frikendt.

    ”Hastighed hvormed viden skal bringes til markedet i børsmeddelelser er en udfordring. På den ene side har selskabet ikke pligt til at sende nyheder fra verden ufiltreret videre til investorerne; på den anden side skal beredskabet sikre at investorerne informeres uden unødig venten,” siger Jesper Lau Hansen.

    Anders Ørjan Jensen præciserer, at selskabets forpligtelse til at overvåge offentligt tilgængelig information og til at offentliggøre skærpes, hvis selskabet har udskudt offentliggørelse af intern viden, fx hvis selskabet er inde i en fortrolig proces om overtagelsestilbud eller køb- og salg af virksomheder.

    ”Selskabet skal kunne reagere hurtigt, hvis der opstår lækage, eller hvis en anden part i processen udtaler sig offentligt eller selv offentliggør en meddelelse,” siger han.

    Adskillelse af materiale

    En anden nyttig rettesnor for medlemmer af DIRF med ansvar for investorkommunikation er ifølge Anders Ørjan Jensen at skelne mellem selskabsspecifik information og anden information, som kan påvirke kursdannelsen.

    ”Generelt har selskabet ikke pligt til at kommentere på generelle brancherelaterede spørgsmål, som for eksempel ændringer i lovgivningen i udvalgte lande eller ændrede rammevilkår i øvrigt. Men medfører ændringen for eksempel behov for justering af allerede udmeldte finansielle forventninger, må selskabet reagere og udsende en selskabsmeddelelse,” siger han.

    Mange selskaber vælger at kommunikere ikke-kursfølsomme oplysninger gennem pressemeddelelser, ved opslag på hjemmesiden eller som publikationer til aktionærerne. Investorerne skal let kunne adskille sådan materiale fra egentlige selskabsmeddelelser med kursfølsomme oplysninger, og selskaberne skal være opmærksomme på, at sådan aktionærinformation også kan være underlagt andre regelsæt, herunder reglerne i markedsføringsloven, fremhæver Anders Ørjan Jensen.

    Børsretseksperterne minder om, at en stor del af børsretsområdet, herunder reglerne om oplysningsforpligtelser og insiderhandel, til sommer overgår fra at være baseret på EU-direktiver til at være styret af en EU-forordning. Det vil ifølge Anders Ørjan Jensen betyde en praksis i EU, som forhåbentlig også giver endnu mere vejledning til selskaberne. Men det vil også betyde en periode, hvor der kan være tvivl om, i hvilket omfang hidtidig dansk praksis (fx om realitetsgrundsætningen) kan opretholdes.

    Kunstig intelligens

    Endelig peger både Anders Ørjan Jensen og Jesper Lau Hansen på behandling af store informationsmængder via algoritmer og kunstig intelligens som et informationsområde, som godt kan give udfordringer i fremtiden. Så hvad handler det om? Den ene af denne artikels forfattere, Marco Singh, har forsket i området og tidligere publiceret en artikel i fagtidsskriftet FinansInvest.

    Investering med anvendelse af kunstig intelligens (AI) og ”machine learning” er for alvor kommet på banen det seneste år, både i virkelighedens investeringsverden og som del kunstig del af markedsføringen af investeringsstrategier. Kunstig intelligens er ligeledes på vej ind i Googles søgealgoritmer.

    En veldesignet selvlærende algoritme vil kunne opsuge og behandle enorme mængder af data og tekst for positive og negative indikationer for en given investeringscase, programmet vil kunne se på forskningsbevillinger, stillingsopslag og glade LinkedIn opslag fra medarbejderne, når noget er lykkedes. Den vil kunne relatere fremgang for udvalgte leverandører til virksomheden til investeringsprogrammet, og den vil analysere stribevis af frekvenser af information for udvalgte aktører. Læsningskapaciteten er uendelig og kun fantasien sætter grænser, men om det i givet fald vil kunne omformes til en positiv investeringsstrategi er for tidligt at sige.

    Indtjeningsoverraskelser

    Investorerne forsøger samtidig at opsamle data og orientere sig i den virkelige verden. For eksempel forsøger udvalgte hedgefonde sig med at købe såkaldt ”WiFi beacons”, som kan anvendes til at registrere, hvor mange mobiler, der kobles på WiFi i et givent område. Måler man foran en række WalMart eller H&M butikker kan man måske estimere omsætningen på et tidligt tidspunkt.

    Bidrager informationsrigeligheden også til en mere effektiv kursfastsættelse af selskaberne?

    Indtjeningsoverraskelser og skelsættende begivenheder eksisterer fortsat også for de meget videnstunge virksomheder. Hvis de dygtige og toneangivende aktive investorer faktisk bliver bedre til at lægge puslespil af information omkring virksomheden, så kan man antage, det burde føre til en mere informeret kursdannelse og en mindre mængde af indtjeningsoverraskelser. Det er imidlertid ikke sket. Vi har trawlet forskningsdatabaser igennem uden at finde artikler, som påviser en positiv sammenhæng mellem informationsrigelighed og indtjeningsoverraskelser, så selskaberne formår altså fortsat at holde sine finansielle data og informationer tæt til kroppen forud for offentliggørelse af regnskaber.

    Sammenfatning

    Hvad betyder ovenstående for DIRF-medlemmer med ansvar for investorkommunikation? Man kan konkludere, at informationsrigeligheden giver opgaver for IR-funktionen i retning af at overvåge og medvirke til at styre selskabets interaktion med omverdenen. Børsretten er ikke skrevet i sten på området, men der er afgørelser og fortolkninger at støtte sig til. Selskabet er ikke forpligtet til at have et komplet overblik over alle potentielt kurspåvirkende forhold i denne verden, men skal have styr på sine egne forhold. Det skader dog ikke at være opmærksom på begivenheder i omverdenen til gavn for selskabet. Der er således nok at tage fat på.

    Artiklen som pdf

    Læs mere