Vi samler statistik på vores hjemmeside ved hjælp af cookies. Klikker du videre på vores hjemmeside accepterer du derfor, at vi indsamler følgende information:

Læs mere

Ok - jeg accepterer
share
  • twitter facebook linkedin email

Aktiviteter

Medlemsmøder

Mere
  • 21

    sep

    DIRFdagen 2015: IR-funktionens rolle - hvor er vi på vej hen?

    Læs mere

    Medlemsmøder

    Mere

    21

    sep

    DIRFdagen 2015: IR-funktionens rolle - hvor er vi på vej hen?

    Luk

    Dato:21.9.2015

    Tid:09:00 - 17:00

    Sted:First Hotel Copenhagen - Molestien 11 - 2450 København SV

    Agenda

    Foredragsholdere

    • Diverse - se i programmet

    Indhold

    Link til program og First Hotel Copenhagen

    Programmet for årets IR-event i hovedpunkter:

    • IR som karrierevej – krav og muligheder?
      Hvordan har IR-funktionen udviklet sig de seneste år? Hvilke krav ventes der? Hvad bliver IR's funktion og organisatoriske indplacering, og hvilke kompetencer og uddannelse vil det kræve?
      - Ross Hawley, Chair of IR Society's Education Committee
      - Gillian Karran-Cumberledge, Managing Partner at Fidelio Partners

    • Hvordan kan IR med fordel knyttes tættere til bestyrelsen?
      Hvad er fordelen ved tættere relationer mellem bestyrelsen og IR-funktionen? Hvordan sikres bedst muligt samarbejde mellem IR og såvel direktion og bestyrelsen, og hvilke problematikker kan være forbundet hermed?

      Debat og krydsfelt ift. corporate governance og den danske ledelsesmodel:
      - Thomas Kudsk Larsen, Head of IR, AstraZeneca
      - Lone Føns Schrøder, bestyrelsesformand hos Saxo Bank; i bestyrelsen hos INGKA (IKEA gruppen), Volvo Cars, Schneider, Valmet OY og Aker.
      - Lars Vinge Frederiksen, bestyrelsesformand hos Matas; i bestyrelsen hos Falck A/S, Rockwool A/S, Widex A/S, Augustinus Industri A/S m.fl.

    • Væsentlige tendenser på IR-området og deres betydning for IR-arbejdet
      1. Hvordan brænder selskaberne igennem med deres equity story?
        - "Temperaturen i dansk erhvervsliv, hvad rører sig i virksomhederne?
        - Har bestyrelser i dag en mere aktiv rolle i.f.t. den daglige ledelse?
        - Er danske IR-folk og selskaberne for defensive i Danmark?
        Søren Linding, Erhvervskommentator hos JP Finans

      2. Proxy advisors får stadig større betydning - hold et vågent øje med dem
        Udenlandske investorer udøver i stigende grad aktivt ejerskab på danske generalforsamlinger via proxy voting og anbefaling fra proxy advisors.
        - Klaus Søgaard, Gorrissen Federspiel
        - Flemming Nielsen, DSV
        - Hans Martin Smith, Vestas

      3. De regulatoriske rammer for IR er under forandring og flere væsentlige ændringer er på vej. Hvad betyder det for IR-arbejdet og best practice?
        - David Moalem, PhD., advokat og partner hos Bech-Bruun

    Tilmeld

Eksterne arrangementer

Mere
  • 15

    jul

    Script writing for IR and results presentation

    Læs mere

    Eksterne arrangementer

    Mere

    15

    jul

    Script writing for IR and results presentation

    Luk

    Dato:15.7.2015

    Tid:09:00 - 13:00

    Sted:Central London

    Agenda

    Indhold

    This interactive course aims to help you improve the quality and effectiveness of your script writing for results presentations. It will help you ensure your scripted investor communications are clear, efficient and authoritative.

    Who should attend
    This course is for experienced IROs who regularly write scripts for their CEO or CFO for investor and analyst presentations.

    Course content
    This intensive and practical course will involve critique of participants’ scripts from the trainer and each other. Course attendees will spend the session preparing a draft script and learn techniques for writing quickly as well as effectively. By the end of this session you will have the necessary skills to deliver clear scripted investor communications and ensure your management teams are presented at their best.

    This half-day session covers:
    • Audience focus - reviewing good and bad examples from analyst presentations
    • Differences between the spoken and written word
    • Simplifying complex concepts
    • Oratory techniques to help readability and gravitas
    • Do’s and don’ts of script writing

    Booking form

    CostsIR Society members - outside UK (£319): £319

    Non-members - outside UK (£469): £469

  • 21

    jul

    Effective IR in practice - IR Society course

    Læs mere

    Eksterne arrangementer

    Mere

    21

    jul

    Effective IR in practice - IR Society course

    Luk

    Dato:21.7.2015

    Tid:09:00 - 13:00

    Sted:Central London

    Agenda

    Indhold

    It would be suitable for delegates who have taken the Introduction to Financial Markets and Investor Relations course and for those wishing to update themselves on practical aspects of running an investor relations programme.

    The course covers:

    The Role of the Investor Relations Practitioner
    The scope of IR
    Key responsibilities of the IRO
    The IRO skillset
    Communicating with internal and external audiences
    The IR programme and typical annual cycle
    Managing relationships with shareholders, brokers and analysts
    Disclosure obligations
    Measuring the value of IR

    Shareholder Targeting
    Share register analysis
    Investor types
    UK vs. overseas markets
    Investment styles
    Matching investors to your stock
    Targeting retail investors

    Practical Tools and techniques
    Management roadshows
    ‘Investor Days’
    Site visits
    Investor conferences
    Webcasts
    Annual reports
    Websites

    Dates:

    • 9.00am to 1.00pm Tuesday 21 July, 2015
    • 9.00am to 1.00pm Tuesday 17 November, 2015
  • 22

    sep

    IR Society - Introduction to financial markets and IR

    Læs mere

    Eksterne arrangementer

    Mere

    22

    sep

    IR Society - Introduction to financial markets and IR

    Luk

    Dato:22.9.2015

    Tid:09:30 - 16:30

    Sted:Central London

    Agenda

    Indhold

    This course would benefit anyone working in IR, corporate communications and financial PR who does not have a financial background and is new to handling financial communications.

    The course covers:

    Introduction to companies, board structure, relationships with markets and corporate governance

    What are financial markets and how do they work

    Who are the key participants in financial markets and what are investment principles

    How do stock markets work

    What do financial markets need from investor relations

    Dates

    • 9.30am to 4.30pm Tuesday 22 September, 2015
    • 9.30am to 4.30pm Wednesday 18 November, 2015

    Costs:

    • IR Society members - outside UK (£419): £419
    • Non-members - outside UK (£599): £599

    Booking

Nyheder

    Èn af idéerne med en faglig forening er udveksling af synspunkter og faglig støtte eller opbakning til synspunkter, der er oppe i tiden. DIRF har derfor taget initiativ til et 'DIRF mener' på hjemmesiden, hvor vi for fremtiden vil komme med bidrag til holdninger inden for aktuelle emner. Nedenfor kan du klikke på de emner, hvor DIRF har udtrykt en holdning.

  • 26.6.2015

    Internationale IR-trends - indtryk fra IR Society konference

    PRINT

    IR 2020 – Back to the future

    Udgangspunktet for dette års IR-event hos DIRFs britiske søsterorganisation, IR Society, var, at Investor Relations i disse år gennemgår fundamentale ændringer. Konferencen havde derfor som målsætning at belyse IR's nuværende position og kaste lys over igangværende trends og dermed mulig udvikling på området. Samt ikke mindst, at komme med bud på, hvordan IR-folket kan forberede sig bedst muligt til fremtiden.

    Traditionen tro var der et bredt udbud af sessioner og talere, der kunne belyse forskellige vinkler og komme med spændende bud på, hvor Investor Relations er på vej hen – hovedsagligt inden for områderne markedsudvikling, drift og regulering.

    Talerne repræsenterede diverse IR-aktører fra direktøren fra London Stock Exchange, Chefen for ’Market Oversigt’ hos den britiske pendant til Finanstilsynet – FCA til diverse repræsentanter fra de øvrige aktører inden for Investor Relations.

    Link til konferencens program

    Undervejs blev der løbende stemt om forskellige spørgsmål, og resultaterne var følgende:

    • 95% af de delegerede mente, at Investor Relations er vokset i betydning igennem de seneste ti år
    • Halvdelen mente, at der vil komme flere udnævnelser af IR-folk til direktionsniveau de kommende fem år
    • 23% mente at de nuværende britiske regler omkring ’corporate access’ og analytikerdækning allerede havde resulteret i ændringer i deres arbejde
    • 51% havde set store aktivitet (aktivisme) blandt aktionærer efter indførelsen af den britiske ’Stewardship Code’ (britisk corporate governance foreskrifter)
    • Et overvældende flertal på over 80% af de delegerede mente, at UK skulle blive i EU

    I øvrigt var hovedindtrykket, at hovedtendenserne i de kommende år vil blive øget regulering, der til stadighed tilrettes på alle markeder, øget fokus på corporate governance og aspekter herunder samt øget teknologisk udvikling med mere digitalisering og brug af sociale medier – også inden for Investor Relations. Flere var af den mening, at digitaliseringen især ville betyde hurtig vækst i ’crowd funding’ og dermed distribution af kapital fra bunden, hvilket især kunne komme small- og midcap til gavn.

    Internt i virksomhederne var tendensen øget integration mellem områder som IR, corporate communications, men også det juridiske, som anses for IR’s største konkurrent internt. Informationen skal kunne flyde hurtigt og gnidningsløst. Her har IR en stor mulighed som bindeled internt i organisationen og samtidig også ved at opbygge stor viden og netværk, som leddet mellem virksomhed, marked og øvrige stakeholders. Det var op til den enkelte IRO at sætte sig i førersæddet og drive en sådan udvikling.

    Best practices er fortsat værktøjet, der skaber vækst, og hele IR-branchen forventes at øge sin relevans og betydning i de kommende år. Fokus bør være på at identificere, hvad der skaber værdi og sørge for, at det kommunikeres klart og konsistent i rapporteringen. Sæt klare vækstmål – og iflg. de langsigtede investorer - meget gerne bæredygtige målsætninger i stedet for hurtigt afkast. Invester tid i opbygning af den foretrukne investorbase.

    Konklusion: Investor Relations kan blive en markant medspiller, drive processer, vækst og udvikling fremadrettet.

    Læs mere

  • 15.6.2015

    Indtryk fra DIRFs selskabsdag

    PRINT

    På virksomhedsbesøget hos Pandora blev der åbnet op for et spændende blik ind i Pandoras vidt forgrenede verden. Med udgangspunkt i virksomhedens etablering tilbage i 1982 tog Morten Eismark, Vice President Group Investor Relations, DIRF medlemmerne med rundt igennem værdikæden i en præsentation af virksomheden, udviklingen i produktportefølje, markeder og målgrupper.

    DIRF fik dermed en direkte indføring i det store arbejde, organisation og forretningsmodel, der ligger bag – og baggrunden for, at Pandora nu iflg. Børsen den 12. juni 2015 er stormet frem på verdens ranglisten over luksusbrands med en flot 35. plads i selskab med blandt andre Louis Vuitton, The Swatch Group og Ralph Lauren målt på omsætning. Det til trods for at en af de lærte lektier fra 2011 netop var ikke at have luksussegmentet som målgruppe, men i stedet for udelukkende at satse på ”affordable luxury” for kvinder mellem 15-49 år, som nu har gjort Pandora til verdens største smykkefirma med et salg på omkring 91 mio. smykker sidste år.

    Pandora opererer med en fuldstændig vertikal integreret værdikæde, der starter med in-house design og produktion og afsluttes i ledene global markedsføring og distribution. Al produktion foregår i Thailand med knap 8.000 ansatte placeret i otte store kontorbygninger, der alle har været igennem et oplæringsforløb på 5-6 måneder, da alle smykker er håndlavede efter gamle håndværkertraditioner og standardiserede processer uden brug af samlebånd. Derfor er der også højt fokus på ordentlige arbejdsforhold og fastholdelse. Arbejdslønnen og distributionen af smykkerne udgør dog en relativ lille del af produktionsomkostningerne, hvor udgifter til råmaterialer udgør omkring 2/3 af omkostningerne.

    Størstedelen af salget foregår nu fra konceptbutikker med en målsætning om, at netop branded salg gennem konceptbutikker gradvist skal overtage en stadig større andel af salget frem for traditionelle guldsmedebutikker, hvor der er mindre kontrol med præsentation og salg af smykkerne. En anden dyrekøbt erfaring har resultereret i, at Pandora i dag kører med syv kollektioner med lancering af nye produkter i løbet af året i forbindelse med store mærkedage som f.eks. Valentines i stedet for de tidligere to årlige sommer og vinter. Markedsføringen tilrettes mærkedage, og salget monitoreres dagligt , således at ikke-sælgende produkter hurtigt trækkes væk fra markedet, omsmeltes og genbruges til nye smykker uden spild.

    Denne forretningsmodel og strategi for salg og markedsføring har de seneste år resulteret i høje vækstrater, som ganske vist ikke påregnes at kunne fortsætte på samme høje niveau på de modne markeder i USA og største vesteuropæiske lande. Men der fortsat er stort potentiale i de fleste geografier og især i Kina, Japan, Brasillien, Italien og Frankrig m.fl. Online salgsplatforme er der også høje forventninger til som fremtiden inden for retail. De største risici vurderes at være evnen til fortsat produktudvikling, der rammer den købedygtige middelklasses smag, nogle få konkurrenter inden for smykker og andre produktkategorier inden for ”affordable luksus”.

    Pandora skulle derfor gå en fortsat gylden tid i møde i en funklende verden af luksussmykker til at betale.

    Læs mere

  • 14.6.2015

    Giv årsrapporten gennemslagskraft med Distribueret Rapportering

    Nye og bredere målgrupper, større behov for klar og pædagogisk kommunikation og øget digitalisering har gjort den traditionelle årsrapport utilstrækkelig. "Distribueret Rapportering” distribuerer relevant indhold til forskellige målgrupper på forskellige platforme, kombinerer digital og tryk og er nøglen til at trænge igennem.

    PRINT

    Årsrapporten har været på en lang rejse siden sin fødsel. Dét der engang var et kortere juridisk dokument er gennem årene vokset til en moppedreng på flere hundrede, glitrende sider, der symboliserer virksomhedernes værdi og tyngde.

    I dag skaber digitale medier nye muligheder, der igen skaber nye forventninger. Samtidig er målgruppen blevet mere mangfoldig, og der er et stadigt stigende pres på virksomhederne for at levere en mere præcis og pædagogisk rapportering. Det udfordrer den traditionelle trykte årsrapport.

    Betyder det, at den traditionelle trykte årsrapport er død? Og er den digitale årsrapport vejen frem? Ikke nødvendigvis. Løsningen ligger snarere i Distribueret Rapportering, der kombinerer de to formater og bringer dem i spil, der hvor de er mest relevante og lettest tilgængelige for målgrupperne.

    Den digitale bølge

    I 30 år har vi hos Kontrapunkt fulgt årsrapporten på sin rejse. Over årene har vi produceret prisvindende årsrapporter på flere hundrede sider, trykt på lækkert papir og raffineret med udstansninger, coating og andre detaljer. Men omkring 2011 begyndte vi for alvor at mærke en forandring.

    Det traditionelle trykte format voldte problemer for mange af vores kunder, som i stigende grad ønskede at kommunikere til flere end kernen af investorer og analytikere.

    Samtidig var den digitale bølge skyllet ind over verden, og digitale formater synes at være løsningen på alt. Vi udviklede derfor et visionært og 100% digitalt årsrapportkoncept med fokus på investorer og analytikere som primær målgruppe, med mulighed for at nå ud til andre målgrupper via tilpassede indholdsmoduler.

    Det nye koncept fik meget positiv respons af samtlige C20 virksomheder. Der var bare ét problem. Konceptet matchede ikke virkeligheden. Det var umuligt for virksomhederne at implementere, og samtidig blev det klart, at selvom det digitale format er relevant for mange, har den trykte årsrapport stadig særlig værdi for nogle målgrupper.

    Erkendelsen i dag: Tryk og digital er stærkest sammen

    Erkendelsen her i 2015 er derfor, at nøglen til at optimere årsrapporten ligger i at finde det rette match mellem brugere, formater og medier. At finde frem til hvilke målgrupper, man prioriterer, hvilken information de ønsker, og hvilke platforme og formater, der passer dem bedst. Det handler om at spørge sig selv: ”Når jeg bedst mine målgrupper via en tryksag, via et website eller er det via sociale medier?”, ”hvad vil de egentlig gerne vide?” og ikke mindst ”hvem vil vi gerne tale til?”

    Høj relevans og tilgængelighed sikrer det rette match

    Distribueret rapportering_optimeringshjul

    Det rette match opstår, når virksomheden sikrer, at årsrapporten er både relevant og tilgængelig for de målgrupper, manønsker at nå ud til.

    Men hvordan finder man det rette match? Hvad skal virksomheden formidle digitalt, og hvad skal den formidle på tryk?

    De fire vigtigste internationale tendenser

    Hvis vi kigger på tendenser fra ind- og udland, er der fire overordnede overskrifter, der tegner et billede af, hvad der sker:

    1)      Mangfoldige målgrupper - med mangfoldige behov

    Nye målgrupper som kunder og medarbejdere viser i dag interesse for virksomhedernes adfærd og aktiviteter – og derfor også for indholdet i årsrapporten. Samtidig stiller traditionelle målgrupper som investorer og analytikere nye krav. Vi står derfor med mere mangfoldige målgrupper, der har spørgsmål, som kan være svære at finde svar på i det traditionelle årsrapportformat.  

    Mangfoldige målgrupper

    2)      ”Cutting Clutter”

    Der har bredt sig en opfattelse af, at virksomhederne i lang tid har spildt investorernes tid med lange glitrende årsrapporter. Modreaktionen på dette er ”Cutting clutter”, hvor man fjerner alt unødigt fyld fra sin årsrapport og fokuserer på budskaber, som særligt investorer og analytikere efterspørger. Resultatet er en stringent struktureret årsrapport med øget fokus på noterne.

    3)      Mere pædagogisk rapportering

    Vi ser også stigende krav til, at årsrapporterne er skrevet i et læsevenligt sprog, der er til at forstå for alle målgrupper. Samtidig ses en øget kreativ eksekvering med mere brug af video, billeder og infografikker, der er med til at gøre komplekst stof forståeligt for menigmand.

    3)      Det digitale fylder mere

    Der er ikkelængere være tvivl om, at den digitale årsrapport er kommet for at blive. Men der endnu ikke er fundet en gylden ”formel” til udviklingen af den digitale årsrapport, og der er endnu stor forskel på, hvor meget det digital format udnyttes. Overordnet fordeler de digitale årsrapporter sig på tre niveauer, hvor man kun på det øverste trin fuldt udnytter de mange muligheder, som det digitale medie byder på.

    Digitale formater på mange niveauer

    På det øverste niveau udnytter virksomhederne de mange muligheder, som det digitale medie byder på. Brugerorienteret navigation, drill down og skalering af indhold, interaktivt indhold, integration med real-time informationer er blot et lille udpluk af de mange muligheder, der åbner sig for virksomhederne i det digitale univers.

    C20 barsler ikke med radikal nytænkning

    Men hvad sker der ude blandt danske C20-virksomheder. Hvad gør de i dag? Og hvilke tanker gør de sig om fremtidens årsrapport?

    Det satte vi hos os for at finde svar på og gennemførte en spørgeskemaundersøgelse blandt C20. Resultatet var som forventet. Det digitale vinder langsomt frem, mensde fleste holder fast i den måde, de altid har arbejdet på.

    Investorer og analytikere ses stadig som de vigtigste målgrupper, og formaterne for indhold er primært opsummerende fakta (nøgletal), detaljerede tal, tabeller og tekst. Ca. 2/3 laver stadig statiske pdf’er, når de udvikler en digital version af deres årsrapport, mens omkring 10% laver en navigerbar pdf. Meget få arbejder med reelt digitale formater, og mere end halvdelen af C20 forventer ikke de store ændringer i fremtiden.

    Mind the gap

    Med disse tal på nethinden står det klart, at der er et gap mellem de tendenser, der tegner sig på det internationale marked og det, der bliver tænkt og gjort blandt danske C20 virksomheder.

    Der er tre ting virksomhederne bør gøre for at udnytte de mange muligheder for at optimere deres årsrapport og nå bredere ud med deres budskaber.

    1. Bryd med det traditionelle format
      Tænk relevans og tilgængelighed på flere niveauer.Giv dine målgrupper, hvad der er mest interessant for netop dem – og tilpas formatet, så det rammer dem, hvor de er.

    2. Mix digitale og trykte formater
      Print (eller pdf) er stadig bedst til nogle målgrupper, mens digital kan trænge igennem til andre målgrupper, hvor print ikke længere er den bedste kanal.

    3. Brug design til at skabe klar og præcis formidling
      Design og visualiseringer kan gøre komplekse forretningsmodeller, drift, risici, strategier, finansielle resultater og fremtidige strategier pædagogiske og forståelige.

    Løsningen er Distribueret rapportering

    Begynder man at tænke sin rapportering ud fra de ovenstående tre principper, bevæger man sig væk fra idéen om årsrapporten som ét ”all purpose”-dokument, der forsøger at ramme mange forskellige målgrupper. Det optimerede alternativ er ”Distribueret Rapportering”, der giver mulighed for at distribuere relevant indhold til forskellige målgrupper via de medieplatforme, som er lettest tilgængelige for netop dem.

    Distribueret rapportering

    For investorer og analytikere er årsrapporten stadig en væsentlig kilde til information om virksomheden. Det afgørende er at huske på ”cutting clutter” og give investorer og analytikere de informationer, de er ude efter så kort og præcist som muligt. Til det formål er formater som tryk eller digital Pdf stadig at foretrække i dag, hvor ingen digital løsning endnu har opfyldt deres behov bedre. Men selvom investorer og analytikere er en traditionel målgruppe, er der også ændringer at spore her. De stiller stadig nye krav til virksomhederne om gennemsigtig og åben rapportering, og de efterspørger løbende opdateringer og ”real time” rapportering. Informationer de i dag bl.a. finder på virksomhedens corporate website, i medierne og på sociale medier. Derfor bør virksomhederne tænke i digitale services som fx apps, der kan opfylde behovet for løbende opdateringer.

    Medarbejdere og kunder derimod vil højst sandsynligt hverken bruge tid på eller blive inspirerede af at læse et detaljeret og teksttungt dokument, som oprindeligt er målrettet investorer, analytikere og revisorer. Visuelle formater som billeder, grafikker, video og lignende mere narrativ formidling vil bedre matche deres behov og interesser. Overfor medarbejdere og kunder er de digitale medier derfor særligt interessante, fordi de kan formidle budskaber fra årsrapporten, som er vigtige at få ud til netop dem.

    For medarbejderne kan man helt konkret tænke i at udvikle et microsite, med udvalgte dele af årsrapporten, eller man kan lave en video, der internt kan distribueres f.eks. via intranet. Det er også en mulighed at udvikle digitalt indhold, som kan postes på social medier f.eks. Facebook. Et medium, som mange virksomheder i dag bruger strategisk til employer branding. Ud over at optimere rekrutteringen, kan formidlingen af virksomhedens resultater og strategier for fremtiden skabe bedre medarbejdere, der forstår virksomhedens samlede forretning.

    For at nå kunderne med budskaber fra årsrapporten bør virksomhederne udvælge de dele af årsrapporten, der er særlig vigtig for kunderne, og distribuere dette indhold på platforme, hvor de ved deres kunder er i dag. Det kunne f.eks. være på virksomhedens corporate website. Målrettet kommunikation, som møder kunderne, hvor de er, vil i sidste ende sikre trygge kunder, der anser virksomheden som stabil og ansvarlig.

    Store gevinster at hente

    Gevinsterne ved at bryde med det traditionelle årsrapport format og distribuere rapporten via forskellige platforme og formater er mange. Grundlæggende sikrer det en bedre og mere tilgængelig årsrapport, der er meningsfuld for målgrupperne. Derfor har den en højere sandsynlighed for at blive læst. Det sikrer også en præcis og pædagogisk rapport, der sætter fokus på de vigtigste budskaber.

    Og sidst men ikke mindst vil det sikre øget ROI, da den store indsats, som virksomhederne lægger i at udvikle deres årsrapporter nu betaler sig. Ganske enkelt fordi virksomhederne kommer ud til de ønskede målgrupper med de ønskede budskaber.

    Læs mere