Vi samler statistik på vores hjemmeside ved hjælp af cookies. Klikker du videre på vores hjemmeside accepterer du derfor, at vi indsamler følgende information:

Læs mere

Ok - jeg accepterer
share
  • twitter facebook linkedin email

Aktiviteter

Eksterne arrangementer

Mere
  • 18

    feb

    IR webinar - 2016 AGM season approaches, what you need to know

    Læs mere

    Eksterne arrangementer

    Mere

    18

    feb

    IR webinar - 2016 AGM season approaches, what you need to know

    Luk

    Dato:18.2.2016

    Tid:13:30 - 14:30

    Sted:

    Agenda

    Foredragsholdere

    • Cas Sydorowitz - CEO, Georgeson
    • Kalina Lazarova - Ass. Director Governance & Sustainable Investment, BMO Global Asset Management
    • Daniele Vitale - Corporate Governance Analyst, Georgeson

    Indhold

    Looking ahead to the next AGM season we will hear from 2 UK based institutional investors in terms of their priorities for 2016 and things companies should be on the lookout for. With the updates to the Corporate Governance Code, changes to Glass Lewis’s issuer engagement policies and the expanded Investor Forum, this year may be a bit more contentious than last year when most resolutions passed for companies in the FTSE 350. Hear what the critical issues are as you prepare for your AGM to make sure your company and brand stays out of the headlines.

    To register, please click here

  • 09

    mar

    KromannReumert: Nye børsregler i 2016 - er du forberedt?

    Læs mere

    Eksterne arrangementer

    Mere

    09

    mar

    KromannReumert: Nye børsregler i 2016 - er du forberedt?

    Luk

    Dato:9.3.2016

    Tid:08:30 - 11:00

    Sted:Kromann Reumert, Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø

    Agenda

    Foredragsholdere

    • Marianne Philip - Kromann Reumert
    • Hanne Råe Larsen - Finanstilsynet
    • Christian Lundgren og Christina Bruun Gertsen - Kromann Reumert
    • Pernille Høstrup Dalhoff - Kromann Reumert
    • Hans Jakob Folker - Kromann Reumert

    Indhold

    Markedsmisbrugsforordningen træder i kraft den 3. juli 2016, og reglerne om oplysningspligt, insiderhandel, kursmanipulation, interne regler m.v. vil fra denne dato ikke længere være reguleret af dansk lovgivning, men i stedet af EU-forordningen. Samtidig sker der ændringer i den danske værdipapirhandelslov, ligesom en ny kapitalmarkedslov forventes vedtaget og træde i kraft pr. 1. januar 2017.

    Der er tale om en gennemgribende revision af de danske børsregler, og det er centralt for både de noterede selskaber, investorerne og rådgiverne at være klædt på til den nye virkelighed.

    Forårets seminar er målrettet børsnoterede virksomheder, banker og interne jurister. Vi gennemgår de nye regler og giver vores bud på, hvad man skal være opmærksom på, og hvordan man bedst forbereder sig, til de nye regler træder i kraft.

    Klik her for at se det fulde program, hvori du også kan læse mere om de individuelle oplæg.

    TILMELDING
    Deltagelse er gratis. Tilmeld dig på www.kromannreumert.com/arrangementer.

  • 09

    mar

    IR Society - Financial modelling

    Læs mere

    Eksterne arrangementer

    Mere

    09

    mar

    IR Society - Financial modelling

    Luk

    Dato:9.3.2016

    Tid:09:00 - 16:30

    Sted:Central London

    Agenda

    Indhold

    This course will help IROs to build a simple internal financial model to help in understanding valuation and dialogue with the market.  It will introduce participants to the necessary concepts and techniques in order to be able to adapt an internal budget or strategic plan for valuation purposes.  Many sectors have particular methodologies used by the market and these will be reviewed, together with their challenges.  This will be a hands-on course with practical aspects and model-building exercises which can be taken away for future use.

    Further information and booking

     

    Dates:

    • 9.00am to 4.30pm Wednesday 9 March, 2016
    • 9.00am to 4.30pm Tuesday 7 June, 2016
    • 9.00am to 4.30pm Tuesday 18 October, 2016

    Costs:

    • IR Society members (DIRF) - outside UK (£419): £419

Nyheder

    Èn af idéerne med en faglig forening er udveksling af synspunkter og faglig støtte eller opbakning til synspunkter, der er oppe i tiden. DIRF har derfor taget initiativ til et 'DIRF mener' på hjemmesiden, hvor vi for fremtiden vil komme med bidrag til holdninger inden for aktuelle emner. Nedenfor kan du klikke på de emner, hvor DIRF har udtrykt en holdning.

  • 21.12.2015

    Ny kapitalmarkedsregulering på vej

    Tre lovforslag sendt i høring med formålet at gennemføre fælles EU-lovgivning på kapitalmarkedsområdet - Markedsmisbrugsforordningen (MAR), MiFID II samt direktivlignende bestemmelser i MiFIR.

    PRINT

    I midten af november 2015 sendte Finanstilsynet tre lovforslag vedrørende reguleringen af kapitalmarkederne i høring. Lovforslagene vurderes at være de mest betydningsfulde reguleringsinitiativer inden for kapitalmarkedsområdet siden gennemførelsen af Børsreform II, der dannede grundlag for udarbejdelsen af lov om værdipapirhandel m.v. i 1995 – og lovforslagene vil få betydning for alle de børsnoterede selskaber.

    De tre lovforslag, der er sendt i høring, har til formål at gennemføre den fælles EU-lovgivning på kapitalmarkedsområdet i form af Markedsmisbrugsforordningen (MAR), MiFID II samt direktivlignende bestemmelser i MiFIR.

    De tre nye lovforslag er følgende:

    1. Forslag til ændring af lov om værdipapirhandel m.v. (ændringer som følge af MAR), der skal gælde fra 1. juli 2016 til 1. januar 2017. 
    2. Forslag til lov om kapitalmarkeder, der fra 1. januar 2017 skal erstatte lov om værdipapirhandel m.v., og sammen med
    3. Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om finansielle rådgivere m.v., gennemfører MiFID II og direktivlignende bestemmelser i MiFIR.

    Det er primært MAR og implementeringen af denne, der har betydning for Investor Relations-arbejdet. Med udkastet til forslag til ændring af lov om værdipapirhandel m.v. (ændringer som følge af MAR) flyttes de nuværende regler, der vedrører markedsmisbrug, ud af dansk lovgivning, da reguleringen på dette område fremover vil være indeholdt i markedsmisbrugsforordningen. De dele af MAR, der flyttes ud af lov om værdipapirhandel, og som især vedkommer de børsnoterede selskaber, er reglerne vedrørende:

    • Tilbagekøbsprogrammer (Safe-harbour) (Artikel 5)
    • Definitionen på intern viden (Artikel 7)
    • Insiderhandel (Artikel 8)
    • Markedssonderinger forud for transaktioner (Artikel 11)
    • Kursmanipulation (Artikel 12)
    • Forbud mod insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden (Artikel 14)
    • Offentliggørelse af intern viden (den generelle oplysningsforpligtelse) (Artikel 17, stk. 1)
    • Udsættelse af offentliggørelse af intern viden (Artikel 17, stk. 4)
    • Insiderlister (Artikel 18)
    • Ledende medarbejderes transaktioner (Artikel 19)
    • Offentliggørelse af beslutninger (Artikel 34)

    På en lang række områder er der i store træk tale om en videreførelse af gældende ret, men der er også lagt op til nogle ændringer, herunder omkring oplysningspligten, definitionen af intern viden og benyttelse af udsættelsesadgangen i forbindelse med offentliggørelse af intern viden.

    Du kan læse mere om den nye lovgivning i artiklen ”Reform af hele kapitalmarkedsreguleringen på vej”  fra VP INVESTOR SERVICES, og du kan se DIRFs høringssvar i forbindelse med de nye lovforslag her.

    Læs mere

  • 18.12.2015

    Høringssvar ang. kapitalmarkeder, værdipapirhandel mv.

    Høring over udkast til forslag til ændring af lov om værdipapirhandel m.v., udkast til forslag til lov om kapitalmarkeder og udkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om finansielle rådgivere m.v.

    PRINT

    Dansk Investor Relations Forening ("DIRF") har gennemgået de dele af ovenfor nævnte udkast til lovforslag, som vurderes at være relevante for Investor Relations-området, og har således
    alene kommentarer til ændringer, der relaterer sig til dette område.

    Det skal bemærkes, at de dele, der er mest relevante for Investor Relations-området, primært er indeholdt i markedsmisbrugsforordningen (MAR), som har direkte retsvirkende effekt i Danmark og allerede er vedtaget i EU-regi. Således knytter DIRF’s nedenstående kommentarer sig primært til områder, der kræver implementering i dansk lovgivning, og hvor DIRF finder, at de nye regler risikerer at føre til øget markedsmæssig støj og uhensigtsmæssigheder i forhold til den fremtidige praktiske forvaltning af lovsættet.

    DIRF takker for muligheden for at komme med bemærkninger.

    DIRF har følgende bemærkninger:

    · Offentliggørelse af intern viden
    Det fremgår af MAR artikel 17, at en udsteder hurtigst mulig skal offentliggøre intern viden, der direkte vedrører denne udsteder. I MAR artikel 7 defineres intern viden som ”specifik viden, som ikke er blevet offentliggjort, som direkte eller indirekte vedrører en eller flere udstedere eller et eller flere finansielle instrumenter, og som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på disse finansielle instrumenter eller på de heraf afledte finansielle instrumenter”.

    Den hidtidige danske tilgang og praksis vedrørende tidspunktet for oplysningsforpligtelsens indtræden har baseret sig på den såkaldte ”realitetsgrundsætning”, dvs. at oplysning til markedet først skal ske, når et forhold er en realitet. Denne tidsmæssige rettesnor følger ikke direkte af MAR eller lovbemærkningerne hertil, og det er derfor uklart på nuværende tidspunkt, hvorvidt MAR ændrer ”realitetsgrundsætningen”, som vi kender den i dag, og om denne fremover vil indgå som et led i fastlæggelsen af, hvornår oplysningspligten indtræder. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det betragtes som en reel ændring, der kan betyde, at oplysningspligten fremover formelt vil indtræde tidligere, end det har været tilfældet hidtil. Uden ”realitetsgrundsætningen” kan det blive vanskeligere for selskaberne at afgøre, hvornår intern viden skal offentliggøres, og det kan lede til offentliggørelse af ny information, der så efterfølgende må trækkes tilbage eller korrigeres. Det risikerer at foranledige unødige kursudsving og ’støj’ i markedet, hvilket vi vurderer uhensigtsmæssigt, og det vil især kunne ramme investorer, som ikke har tilstrækkelig indsigt til at vurdere sandsynligheder og udfaldsscenarier. For at undgå sådanne situationer, vil selskaberne skulle anvende udsættelsesadgangen. Sådan har praksis også været i andre EU-lande, herunder blandt andet Tyskland. Vi anmoder Finanstilsynet om nærmere vejledning og afklaring på dette område, da netop god praksis i relation til håndteringen af den løbende oplysningspligt er særdeles afgørende for en god udførelse af det løbende Investor Relations-arbejde.

    Endvidere fremgår det af MAR artikel 7 stk. 3, at ”et midlertidigt skridt i en langstrakt proces betragtes som at være intern viden, hvis det i sig selv opfylder kriterierne for intern viden som fastsat i denne artikel”. Dette er en ny formulering, som alt andet lige vurderes at kunne betyde, at selskaberne i langt højere grad end tidligere får brug for at benytte udsættelsesadgangen, da bortfald af anvendelsen af ”realitetsgrundsætningen” i implementeringen af MAR kan fremrykke oplysningsforpligtelsen i forbindelse med længerevarende processer, som for eksempel en større virksomhedshandel eller partneraftale. Vi anmoder Finanstilsynet om nærmere vejledning og afklaring på dette område.

    · Udsættelse af offentliggørelse af intern viden
    I de eksisterende regler er der ikke et krav om, at udsteder automatisk skal underrette Finanstilsynet, når udsættelsesadgangen benyttes. I MAR pålægges udsteder at udarbejde redegørelser for baggrunden for at udsætte offentliggørelse.

    DIRF anmoder om, at Finanstilsynet i forbindelse med implementeringen af MAR i dansk lov fastholder de nuværende regler, hvorefter redegørelserne alene skal indsendes til Finanstilsynet efter tilsynets anmodning. Dette vil være mindst byrdefuldt for de danske børsnoterede virksomheder.

    · Offentliggørelse af påtaler, påbud, administrative bødeforlæg og politianmeldelser
    I forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. fremgår det af § 84 m, at Finanstilsynet på sin hjemmeside offentliggør påtaler, påbud, administrative bødeforlæg og politianmeldelser eller et resume heraf i sager om overtrædelse af bestemmelser i MAR, herunder navnet på virksomheden eller personen. Det fremgår endvidere, at offentliggørelse skal udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis
    1) offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen,
    2) efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse,
    3) offentliggørelsen vil true den finansielle stabilitet, eller
    4) samfundsmæssige hensyn til offentliggørelsen af en persons navn må vurderes ikke at være proportionale med hensynet til personen.

    Offentliggørelse af tilsynsreaktioner vil i særdeleshed være indgribende for fysiske personers integritet. DIRF anmoder derfor Finanstilsynet at foretage grundige proportionalitetsovervejelser i hver enkelt sag, der involverer offentliggørelse af personers navne, og således overveje, om offentliggørelse med navns nævnelse har en tilstrækkelig præventiv effekt i forhold til det indgreb, som offentliggørelsen vil være i vedkommendes personlige integritet.

    § 289, stk. 2 i lovforslaget om kapitalmarkeder fremgår det som noget nyt, at Finanstilsynet på sin hjemmeside kan offentliggøre frifindende domme, påtaleopgivelse og tiltalefrafald, hvis den berørte fysiske eller juridiske person ønsker dette. Kapitalmarkedsloven vil dog først træde i kraft 1. januar 2017, hvorimod ændringerne i værdipapirhandelsloven allerede vil træde i kraft den 1. juli 2016. DIRF finder derfor, at der også bør tilføjes en bestemmelse omkring offentliggørelse af frifindende domme, påtaleopgivelse og tiltalefrafald i forslaget til Værdipapirhandelslovens § 84 m, der gælder i perioden fra 1. juli
    2016 til 1. januar 2017.

    Såfremt der ønskes en uddybning af vores synspunkter, kan undertegnede kontaktes.


    Med venlig hilsen
    Dorte Samuelsen

    Medlems af DIRFs bestyrelse
    Formand for Foreningens Reguleringsudvalg

    Link til DIRFs høringssvar

    Læs mere

  • 7.12.2015

    KPI og value drivers er best practice

    Synliggørelse af value drivers, offentliggørelse af key performance indicators (KPI) og mere udførlige dokumentationer af virksomhedens risici og risk management. Det er blandt de vigtigste udviklinger i ”best practice” for regnskabsaflæggelse og investorkommunikation.

    PRINT

    Udviklingen bliver fremmet af, at stram redigering af årsrapporten og målrettet anvendelse af bl.a. visualiseringer er vundet frem de seneste tre år. Tendenserne optræder under samlebetegnelsen ”Cutting Clutter”.

    DIRF ser i denne artikel nærmere på, hvad der i 2015 er blevet god investorkommunikation og finder bud på, hvad der er de seneste års vigtigste fornyelser. Det taler vi om med A.P. Møller-Mærsks IR-chef Henrik Brünniche Lund; med investeringsbanken Carnegies aktiechef Niels Granholm-Leth og med partner i PwC, Henrik Steffensen.

    Niels Granholm-Leth er desuden formand for Finansforeningens regnskabsudvalg, som i årtier har uddelt en årlig regnskabspris. Henrik Steffensen er den drivende kraft bag PwCs årlige regnskabspriser for blandt andre C20-selskaberne.

    Investor relations verdenener fyldt med best practice-anbefalinger. Noget er vigtigt, reelt og læresætninger for alle virksomheder og IR-ansvarlige, andet er måske mindre end det. Det er et populært begreb, som anvendes i mange sammenhænge. Arbejdet i regnskabskomitéerne handler blandt andet om at skille avnerne fra hveden.

    Målbare risikoparametre

    Niels Granholm-Leth og Henrik Steffensen fremhæver, at der er sammenhænge mellem fornyelsen af investorkommunikationen og professionalisering af bestyrelsesarbejdet i især de største danske selskaber. Det er altså ikke alene ønsket om bedre kommunikation og vilje til at servicere investorerne godt, som driver værket. 

    ”Der lægges kræfter i at arbejde fokuseret med nominering og vederlag. For at binde arbejdet op på noget konkret, er KPI et godt redskab, hvilket de også er i andre sammenhænge. Det er naturligt, at de vinder frem i årsrapporten,” siger Niels Granholm-Leth

    ”Det kræver en betydelig indsats for virksomheden at udvikle de gode og målbare risikoparametre, som har erstattet de lange tekstbeskrivelser vi så for nogle år siden. Når det er sket, bliver det også til ledelsesredskaber, som anvendes i det løbende bestyrelsesarbejde”, siger Henrik Steffensen

    Både Finansforeningens og PwCs arbejde er beskrevet på nettet. Finansforeningens findes her og PWCs her. Endelig kan nævnes regnskabsprisen fra FS&R og Dansk Industri, som findes her.

    Passe på pengene

    Det kan synes indlysende, at et børsnoteret selskab skal stræbe efter at leve op til ”best practice”. Men helt så enkelt er det ikke. Det kan kræve mange ressourcer at arbejde på samme høje niveau som Novo Nordisk, der har vundet Finansforeningens informationspris syv gange. Så omkostningen skal holdes op mod udbyttet af en ekstra indsats, som er afhængig af interessen fra virksomhedens stakeholders.

    ”Nogle virksomheder sender med en kortfattet årsrapport et signal om, at de er meget omkostningsbevidste. Det kan godt fungere for dem. Virksomheden kan også vælge at lade andre selskaber tage det tunge arbejdet med at få udviklet nye standarder, før de selv implementerer det, de synes er blevet varige forbedringer”, siger Niels Granholm-Leth til DIRFnyt.

    Ifølge ham er der især blandt de private investorer en stærk efterspørgsel efter årsrapporten, mens de institutionelle investorer giver udtryk for, at de søger informationerne i mange andre sammenhænge.

    Kunsten at lade være

    Virksomhederne har ogsåfået mulighed for at komme lidt lettere gennem investoråret ved at droppe kvartalsregnskaberne. Mange af dem har i stedet valgt at udsende trading statements, opdaterede nøgletal eller lignende. 

    ”Institutionerne sætter pris på kvartalsregnskaber. Men i mit eget job som aktieanalytiker ser jeg situationen fra to sider. På den ene side er transparens fint, men på den anden side ville et fravær af kvartalsregnskaber frigøre tid til at lave mere dybtgående analyser, og der ville samtidig opstå et større behov for vores service”, siger Niels Granholm-Leth.

    For Henrik Brünniche Lund og Maersk gælder, at best practice for årsrapporten er blevet at lade være med at lave den store, udførlige årsrapport for i stedet at servicere investorerne med andre produkter.

    A.P. Møller-Mærsk vandt i år Finansforeningens informationspris og blev blandt andet fremhævet for sin evne til at kommunikere strategien klart i en række informationsprodukter, ”som får selskabet til at fremstå som en fokuseret virksomhed trods sit vidt forgrenede forretningsomfang”. Hele begrundelsen kan læses her.

    Strategi, execution og performance

    Årsrapporten hos Maersk udgives fremover kun elektronisk og kun på engelsk. I stedet forkæles investorerne med et årsmagasin på en række sprog og med flere arrangementer i løbet af året.

    ”Vores finansielle kommunikation er baseret på kvartalsrapporter og –præsentationer, Capital Markets Day (CMD), Årsmagasin, CSR og Årsrapport. Vores CMD booklet indeholder strategi, execution og performance for Gruppen og for vores forretningsenheder. Vil du forstå, hvordan Gruppen handler – så er vores kapitalmarkedsdag et godt udgangspunkt”, siger Henrik Brünniche Lund og slår herefter på tromme for sine services i løbet af året:

    ”Vi har spurgt brugerne, hvilke informationer de skal bruge til deres investeringsbeslutning. Vores kvartalspræsentationer indeholder både seneste finansielle performance og udviklingen sat i perspektiv med markedsdynamik. Fokus er brugervenlighed – vi oploader fuld regnskabsmodel hvert kvartal med P&L, Balance, Cash Flow og udvikling i vigtigste value drivers”, tilføjer han.

    Dybere ændringer

    Der er i Maersks valg af investorkommunikation taget en række valg, som også genfindes i ”Cutting Clutter” bevægelsen. Siden 2012 har især de engelske børsnoterede selskaber gået i spidsen med stram redigering og forbedrede visuelle præsentationer i årsrapporten.

    For professionelle kommunikationsfolk, herunder mange i DIRFs medlemskreds, er det næppe overraskende, at det kan gavne, men der ligger dybere ændringer bag bevægelsen, forsikrer Henrik Steffensen, PwC.

    ”En stringent struktureret årsrapport uden unødvendigt fyld (”Cutting Clutter”) med særligt fokus på noterne” var i år et af temaerne bag C20+ regnskabsprisen.

    ”Det fører til fokus på overskuelighed og leder til fokus på det væsentlige, siger Henrik Steffensen.

    ”Generelt ser vi, at det går i den gode retning med årsrapporterne i de danske selskaber”, tilføjer han.

    Cutting Clutter har blandt andet ført til omfattende revisioner af noteapparatet i regnskabsdelen i mange årsregnskaber, hvor de pædagogiske værktøjer også er taget i anvendelse til gavn for investorerne.

    Opsang til selskaberne

    Investorerne skal til gengældvære på vagt overfor overdreven ”amerikanisering”, mener Niels Granholm-Leth. Med det forstår han overdrevent positive tekster i årsrapporterne, som entydigt fremhæver de stærke positioner i virksomhed og undertrykker eller helt udelukker de områder, hvor virksomheden er under pres. Det kan ifølge ham både underminere virksomhedens troværdighed og i praksis føre til, at ikke alle investorer bliver lige godt informeret.

    ”Analytikere og institutionelle investorer kan gennemskue, når nogle selskaber maler et rosenrødt billede af sit virke. Det betyder blot, at det afbalancerede billede først kommer frem på Conference Call og investormøder, men de færreste lytter til det; især ikke lang tid efter. Det er en uheldig udvikling, som vi i foreningen fremover vil slå ned på i vores bedømmelser”, siger Niels Granholm-Leth.

    Som formand for Finansforeningens regnskabsudvalg er han således ikke bleg for at levere en påmindelse om, hvad der gavner selskabets forhold til investorerne.

    ”Den gode årsrapport leverer en velafbalanceret beskrivelse af, hvad der er godt og skidt i selskabet. Dermed vil den være fremstå som selskabets officielle og troværdige version af sin performance”, siger Niels Granholm-Leth.

    Basis i godt investor relation arbejde er således fortsat, at aktieejerne tilgodeses med den afbalancerede og korrekte information, som giver markedsdeltagerne de bedst mulige redskaber til at levere en faktabaseret prisfastsættelse af selskaber. Det har ikke ændret sig. Heller ikke i 2015.

    Link til pdf af artikel

    Læs mere