Vi samler statistik på vores hjemmeside ved hjælp af cookies. Klikker du videre på vores hjemmeside accepterer du derfor, at vi indsamler følgende information:

Læs mere

Ok - jeg accepterer
share
  • twitter facebook linkedin email

Aktiviteter

Medlemsmøder

Mere
  • 21

    sep

    DIRFdagen 2015: IR-funktionens rolle - hvor er vi på vej hen?

    Læs mere

    Medlemsmøder

    Mere

    21

    sep

    DIRFdagen 2015: IR-funktionens rolle - hvor er vi på vej hen?

    Luk

    Dato:21.9.2015

    Tid:09:00 - 17:00

    Sted:First Hotel Copenhagen - Molestien 11 - 2450 København SV

    Agenda

    Foredragsholdere

    • Diverse - se program

    Indhold

    Reserver datoen i kalenderen og tilmeld dig allerede nu. Programmet for årets IR-event er i hovedpunkter som følger:

    • IR som karrierevej – krav og muligheder?

      Hvordan har IR-funktionen udviklet sig de seneste 10 år, og hvilke nye krav ventes der? Hvad bliver IR's funktion og organisatoriske indplacering fremadrettet, og hvilke kompetencer og uddannelse vil det kræve?

      Indlæg ved:
      - Ross Hawley, Chair of IR Society's Education Committee
      - Gillian Karran-Cumberledge, Managing Partner at Fidelio Partners (previously Group Head of IR Volkswagen AG)


    • Hvordan kan IR med fordel integreres mere i virksomhedens ’value proposition’ og knyttes tættere til bestyrelsen?

      Hvad er fordelen ved tættere relationer mellem bestyrelsen og IR-funktionen? Hvordan sikres det bedst mulige samarbejde mellem IR og såvel direktion og bestyrelsen, og hvilke problematikker kan være forbundet hermed? Hvordan sikrer IR sin integritet og undgår eventuelle loyalitetskonflikter i forhold til direktionen?

      Debat og krydsfelt i forhold til corporate governance og den danske ledelsesmodel med deltagelse af:
      - Thomas Kudsk Larsen, Head of IR, AstraZeneca
      - Lone Føns Schrøder, bestyrelsesformand hos Saxo Bank og bestyrelsesmedlem i INGKA (IKEA gruppen), Volvo Cars, Schneider, Valmet OY og Aker (Akastor).
      - Lars Vinge Frederiksen, bestyrelsesformand hos Matas og bestyrelsesmedlem hos Falck A/S, Rockwool A/S, Widex A/S, Augustinus Industri A/S, Hedorf Holding A/S m.fl.

    • Væsentlige tendenser på IR-området og deres betydning for IR-arbejdet

      1. Hvordan brænder selskaberne igennem med deres equity story?
        - "Temperaturen i dansk erhvervsliv"
        - Hvad rører sig i virksomhederne?
        - Har bestyrelser i dag en mere aktiv rolle i.f.t. den daglige ledelse?
        - Er danske IR-folk og selskaberne for defensive i Danmark?

        Indlæg ved Søren Linding, Erhvervskommentator hos JP Finans

      2. Proxy advisors får stadig større betydning - hold et vågent øje med dem
        De udenlandske investorer ejer lidt mere end halvdelen af aktierne i de danske børsnoterede virksomheder, og denne gruppe af investorer udøver i stigende grad aktivt ejerskab og stemmer på de danske generalforsamlinger primært via proxy voting og på anbefaling fra proxy advisors.

        Indlæg ved:
        - Klaus Søgaard, advokat og partner hos Gorrissen Federspiel
        - Flemming Nielsen, Director Investor Relations, DSV
        - Hans Martin Smith, SVP Investor Relations, Vestas
      3. De regulatoriske rammer for IR-afdelingernes aktiviteter er under løbende forandring og over den kommende tid er der en række væsentlige ændringer på vej. Hvad kommer det til at betyde for IR-arbejdet og best practice?

        Indlæg ved:
        - David Moalem, PhD., advokat og partner hos Bech-Bruun
    Tilmeld

Eksterne arrangementer

Mere
  • 02

    jul

    Introduction to writing for IR - IR Society

    Læs mere

    Eksterne arrangementer

    Mere

    02

    jul

    Introduction to writing for IR - IR Society

    Luk

    Dato:2.7.2015

    Tid:09:00 - 17:00

    Sted:Central London

    Agenda

    Indhold

    The course is designed for those relatively new to investor relations and corporate communications who need a confidence boost for their writing. It would also benefit those IR practitioners and consultants who are regularly submitting regulatory news announcements.

    The session is interactive and practical, structured around a number of investor relations-based exercises. The half-day session covers:

    • Audience focus
    • Planning your writing
    • The six elements of good writing
    • How to avoid using jargon

    IR Society members - outside UK (£419): £419

    Non-members - outside UK (£599): £599

    Learn more and register

  • 09

    jul

    IR Society - Introduction to financial markets and IR

    Læs mere

    Eksterne arrangementer

    Mere

    09

    jul

    IR Society - Introduction to financial markets and IR

    Luk

    Dato:9.7.2015

    Tid:09:30 - 16:30

    Sted:Central London

    Agenda

    Indhold

    This course would benefit anyone working in IR, corporate communications and financial PR who does not have a financial background and is new to handling financial communications.

    The course covers:

    Introduction to companies, board structure, relationships with markets and corporate governance

    What are financial markets and how do they work

    Who are the key participants in financial markets and what are investment principles

    How do stock markets work

    What do financial markets need from investor relations

    Dates

    • 9.30am to 4.30pm Thursday 9 July, 2015
    • 9.30am to 4.30pm Tuesday 22 September, 2015
    • 9.30am to 4.30pm Wednesday 18 November, 2015

    Costs:

    • IR Society members - outside UK (£419): £419
    • Non-members - outside UK (£599): £599

    Booking

  • 15

    jul

    Script writing for IR and results presentation

    Læs mere

    Eksterne arrangementer

    Mere

    15

    jul

    Script writing for IR and results presentation

    Luk

    Dato:15.7.2015

    Tid:09:00 - 13:00

    Sted:Central London

    Agenda

    Indhold

    This interactive course aims to help you improve the quality and effectiveness of your script writing for results presentations. It will help you ensure your scripted investor communications are clear, efficient and authoritative.

    Who should attend
    This course is for experienced IROs who regularly write scripts for their CEO or CFO for investor and analyst presentations.

    Course content
    This intensive and practical course will involve critique of participants’ scripts from the trainer and each other. Course attendees will spend the session preparing a draft script and learn techniques for writing quickly as well as effectively. By the end of this session you will have the necessary skills to deliver clear scripted investor communications and ensure your management teams are presented at their best.

    This half-day session covers:
    • Audience focus - reviewing good and bad examples from analyst presentations
    • Differences between the spoken and written word
    • Simplifying complex concepts
    • Oratory techniques to help readability and gravitas
    • Do’s and don’ts of script writing

    Booking form

    CostsIR Society members - outside UK (£319): £319

    Non-members - outside UK (£469): £469

Nyheder

    Èn af idéerne med en faglig forening er udveksling af synspunkter og faglig støtte eller opbakning til synspunkter, der er oppe i tiden. DIRF har derfor taget initiativ til et 'DIRF mener' på hjemmesiden, hvor vi for fremtiden vil komme med bidrag til holdninger inden for aktuelle emner. Nedenfor kan du klikke på de emner, hvor DIRF har udtrykt en holdning.

  • 15.6.2015

    Indtryk fra DIRFs selskabsdag

    PRINT

    På virksomhedsbesøget hos Pandora blev der åbnet op for et spændende blik ind i Pandoras vidt forgrenede verden. Med udgangspunkt i virksomhedens etablering tilbage i 1982 tog Morten Eismark, Vice President Group Investor Relations, DIRF medlemmerne med rundt igennem værdikæden i en præsentation af virksomheden, udviklingen i produktportefølje, markeder og målgrupper.

    DIRF fik dermed en direkte indføring i det store arbejde, organisation og forretningsmodel, der ligger bag – og baggrunden for, at Pandora nu iflg. Børsen den 12. juni 2015 er stormet frem på verdens ranglisten over luksusbrands med en flot 35. plads i selskab med blandt andre Louis Vuitton, The Swatch Group og Ralph Lauren målt på omsætning. Det til trods for at en af de lærte lektier fra 2011 netop var ikke at have luksussegmentet som målgruppe, men i stedet for udelukkende at satse på ”affordable luxury” for kvinder mellem 15-49 år, som nu har gjort Pandora til verdens største smykkefirma med et salg på omkring 91 mio. smykker sidste år.

    Pandora opererer med en fuldstændig vertikal integreret værdikæde, der starter med in-house design og produktion og afsluttes i ledene global markedsføring og distribution. Al produktion foregår i Thailand med knap 8.000 ansatte placeret i otte store kontorbygninger, der alle har været igennem et oplæringsforløb på 5-6 måneder, da alle smykker er håndlavede efter gamle håndværkertraditioner og standardiserede processer uden brug af samlebånd. Derfor er der også højt fokus på ordentlige arbejdsforhold og fastholdelse. Arbejdslønnen og distributionen af smykkerne udgør dog en relativ lille del af produktionsomkostningerne, hvor udgifter til råmaterialer udgør omkring 2/3 af omkostningerne.

    Størstedelen af salget foregår nu fra konceptbutikker med en målsætning om, at netop branded salg gennem konceptbutikker gradvist skal overtage en stadig større andel af salget frem for traditionelle guldsmedebutikker, hvor der er mindre kontrol med præsentation og salg af smykkerne. En anden dyrekøbt erfaring har resultereret i, at Pandora i dag kører med syv kollektioner med lancering af nye produkter i løbet af året i forbindelse med store mærkedage som f.eks. Valentines i stedet for de tidligere to årlige sommer og vinter. Markedsføringen tilrettes mærkedage, og salget monitoreres dagligt , således at ikke-sælgende produkter hurtigt trækkes væk fra markedet, omsmeltes og genbruges til nye smykker uden spild.

    Denne forretningsmodel og strategi for salg og markedsføring har de seneste år resulteret i høje vækstrater, som ganske vist ikke påregnes at kunne fortsætte på samme høje niveau på de modne markeder i USA og største vesteuropæiske lande. Men der fortsat er stort potentiale i de fleste geografier og især i Kina, Japan, Brasillien, Italien og Frankrig m.fl. Online salgsplatforme er der også høje forventninger til som fremtiden inden for retail. De største risici vurderes at være evnen til fortsat produktudvikling, der rammer den købedygtige middelklasses smag, nogle få konkurrenter inden for smykker og andre produktkategorier inden for ”affordable luksus”.

    Pandora skulle derfor gå en fortsat gylden tid i møde i en funklende verden af luksussmykker til at betale.

    Læs mere

  • 14.6.2015

    Giv årsrapporten gennemslagskraft med Distribueret Rapportering

    Nye og bredere målgrupper, større behov for klar og pædagogisk kommunikation og øget digitalisering udfordrer den traditionelle årsrapport. "Distribueret Rapportering” handler om, at bryde med det traditionelle format for årsrapporten og distribuere relevant indhold til forskellige målgrupper på forskellige platforme. Det er nøglen til at trænge igennem til en stadig mere kompleks skare af interessenter.

    PRINT

    Årsrapporten har været på en lang rejse siden sin fødsel. Dét der engang var et kortere juridisk dokument er gennem årene vokset til en moppedreng på flere hundrede sider.

    I dag skaber digitale medier nye muligheder og nye forventninger. Samtidig er årsrapportens målgrupper blevet mere mangfoldige, og der er et stadigt stigende pres på virksomhederne for at levere en mere præcis og pædagogisk rapportering. Det udfordrer den traditionelle trykte årsrapport.

    Betyder det, at den traditionelle trykte årsrapport er død? Og er den digitale årsrapport vejen frem? Ikke nødvendigvis. Løsningen ligger snarere i Distribueret Rapportering, der kombinerer de to formater og bringer dem i spil, der hvor de er mest relevante og lettest tilgængelige for målgrupperne.

    Den digitale bølge

    I 30 år har vi hos Kontrapunkt fulgt årsrapporten på sin rejse. Over årene har vi produceret prisvindende årsrapporter på flere hundrede sider, trykt på lækkert papir og raffineret med udstansninger, coating og andre detaljer. Men omkring 2011 begyndte vi for alvor at mærke en forandring.

    Det traditionelle trykte format voldte problemer for mange af vores kunder, som i stigende grad ønskede at kommunikere til flere målgrupper end kernen af investorer og analytikere.

    Samtidig var den digitale bølge skyllet ind over vores branche, og digitale formater synes at være løsningen på alt. Vi udviklede derfor et visionært og 100% digitalt årsrapportkoncept med fokus på investorer og analytikere som primær målgruppe, med mulighed for at nå ud til andre målgrupper via tilpassede indholdsmoduler.

    Det nye koncept fik meget positiv respons af samtlige C20 virksomheder. Der var bare ét problem. Konceptet matchede ikke virkeligheden. Det var umuligt for virksomhederne at implementere, og samtidig blev det klart, at selvom det digitale format er relevant for mange, har den trykte årsrapport stadig særlig værdi for nogle målgrupper.

    Erkendelsen i dag: Tryk og digital er stærkest sammen

    Erkendelsen her i 2015 er derfor, at nøglen til at optimere årsrapporten ligger i at finde det rette match mellem brugere, formater og medier. At finde frem til hvilke målgrupper, man prioriterer, hvilken information de ønsker, og hvilke platforme og formater, der passer dem bedst. Det handler om at spørge sig selv: ”Når jeg bedst mine målgrupper via en tryksag, via et website eller er det via sociale medier?”, ”hvad vil de egentlig gerne vide?” og ikke mindst ”hvem vil vi gerne tale til?”

    Distribueret rapportering_optimeringshjul

    Det rette match opstår, når virksomheden sikrer, at årsrapporten er både relevant og tilgængelig for målgrupperne.

    Men hvordan finder man det rette match? Hvad skal virksomheden formidle digitalt, og hvad skal den formidle på tryk?

    Fire vigtige internationale tendenser

    Hvis vi kigger på tendenser fra ind- og udland, er der fire overordnede overskrifter, der tegner et billede af, hvad der sker:

    1. Mangfoldige målgrupper - med mangfoldige behov
      Nye målgrupper som kunder og medarbejdere viser i dag interesse for virksomhedernes adfærd og aktiviteter – og derfor også for indholdet i årsrapporten. Samtidig stiller traditionelle målgrupper som investorer og analytikere nye krav. Vi står derfor med mere mangfoldige målgrupper, der har spørgsmål, som kan være svære at finde svar på i det traditionelle årsrapportformat.

      Mangfoldige målgrupper

    2. Cutting Clutter”
      Der har bredt sig en opfattelse af, at virksomhederne i lang tid har spildt investorernes tid med lange glitrende årsrapporter. Modreaktionen på dette er ”Cutting clutter”, hvor man fjerner alt unødigt fyld fra sin årsrapport og fokuserer på budskaber, som særligt investorer og analytikere efterspørger. Resultatet er en stringent struktureret årsrapport med øget fokus på noterne.
    3. Mere pædagogisk rapportering
      Vi ser et stigende krav til, at årsrapporterne er skrevet i et læsevenligt sprog, der er til at forstå for alle målgrupper. Samtidig ses flere design-bårne rapporter og øget kreativ eksekvering med mere brug af video, billeder og infografikker, der er med til at gøre komplekst stof forståeligt for menigmand.
    4. Det digitale fylder mere
      Der er ikkelængere være tvivl om, at den digitale årsrapport er kommet for at blive. Men der er endnu ikkefundet en gylden ”formel” til udviklingen af den digitale årsrapport, og der er stadig stor forskel på, hvor meget det digitale format udnyttes. Overordnet fordeler de digitale årsrapporter sig på tre niveauer, hvor man kun på det øverste trin fuldt udnytter de mange muligheder, som det digitale medie byder på.

    Digitale formater på mange niveauer

    På det øverste niveau udnytter virksomhederne de mange muligheder, som det digitale medie byder på. Brugerorienteret navigation, drill down og skalering af indhold, interaktivt indhold, integration med real-time informationer er blot et lille udpluk af de mange muligheder, der åbner sig for virksomhederne i det digitale univers.

    C20 barsler ikke med radikal nytænkning

    Men hvad sker der blandt danske C20-virksomheder. Hvad gør de i dag? Og hvilke tanker gør de sig om fremtidens årsrapport?

    Det satte vi os for at finde svar på og gennemførte en spørgeskemaundersøgelse blandt C20. Resultatet var som forventet. Det digitale vinder langsomt frem, mensde fleste holder fast i den måde, de altid har arbejdet på.

    Investorer og analytikere ses stadig som de vigtigste målgrupper, og formaterne for indhold er primært opsummerende fakta (nøgletal), detaljerede tal, tabeller og tekst. Ca. 2/3 laver stadig statiske pdf’er, når de udvikler en digital version af deres årsrapport, mens omkring 10% laver en navigerbar pdf. Meget få arbejder med reelt digitale formater, og mere end halvdelen af C20 forventer ikke de store ændringer i fremtiden.

    Mind the gap

    Med disse tal på nethinden står det klart, at der er et gap mellem de tendenser, der tegner sig på det internationale marked og det, der bliver tænkt og gjort blandt danske C20 virksomheder.

    Der er tre ting virksomhederne bør gøre for at optimere deres årsrapport og nå bredere ud med deres budskaber.

    1. Bryd med det traditionelle format

      Tænk relevans og tilgængelighed på flere niveauer.Giv dine målgrupper, hvad der er mest interessant for netop dem – og tilpas formatet, så det rammer dem, hvor de er. 

    2. Mix digitale og trykte formater

      Print (eller pdf) er stadig bedst til nogle målgrupper, mens digital kan trænge igennem til andre målgrupper. Det handler ikke om enten eller, men om at finde det rette mix.

    3. Brug design til at skabe klar og præcis formidling
      Design og visualiseringer kan gøre komplekse forretningsmodeller, drift, risici, strategier, finansielle resultater og fremtidige strategier pædagogiske og forståelige.

    Løsningen er Distribueret rapportering

    Begynder man at tænke sin rapportering ud fra de ovenstående tre principper, bevæger man sig væk fra idéen om årsrapporten som ét ”all purpose”-dokument, der forsøger at ramme mange forskellige målgrupper. Det optimerede alternativ er ”Distribueret Rapportering”, der giver mulighed for at distribuere relevant indhold til forskellige målgrupper via de medieplatforme, som er lettest tilgængelige for netop dem.

    Distribueret rapportering

    For investorer og analytikere er årsrapporten stadig en væsentlig kilde til information om virksomheden. Det afgørende er at huske på ”cutting clutter” og give investorer og analytikere de informationer, de er ude efter så kort og præcist som muligt. Til det formål er formater som tryk eller digital pdf stadig at foretrække i dag. Men selvom investorer og analytikere er en traditionel målgruppe, er der også ændringer at spore her. De stiller stadig nye krav til virksomhederne om gennemsigtig og åben rapportering, og mange efterspørger løbende opdateringer og ”real time” rapportering. Informationer de i dag bl.a. finder på virksomhedens corporate website, i medierne og på sociale medier. Derfor bør virksomhederne også tænke i digitale services som fx apps, der kan opfylde behovet for løbende opdateringer.

    Medarbejdere og kunder derimod vil højst sandsynligt hverken bruge tid på eller blive inspirerede af at læse et detaljeret og teksttungt dokument, som oprindeligt er målrettet investorer, analytikere og revisorer. Visuelle formater som billeder, grafikker, video og lignende mere narrativ formidling vil bedre matche deres behov og interesser. Overfor medarbejdere og kunder er de digitale medier derfor særligt interessante, fordi de kan formidle budskaber fra årsrapporten, som er vigtige at få ud til netop dem.

    For medarbejderne kan et microsite med udvalgte dele af årsrapporten eller en video, der distribueres internt f.eks. via intranet være relevant. Det er også relevant at udvikle digitalt indhold, som kan postes på social medier f.eks. facebook. Et medium, som mange virksomheder i dag bruger strategisk til employer branding. Ud over at optimere rekrutteringen, kan formidlingen af virksomhedens resultater og strategier for fremtiden skabe bedre medarbejdere, der forstår virksomhedens samlede forretning. Og det kan bidrage til medarbejdertryghed og loyalitet.  

    For at nå kunderne med budskaber fra årsrapporten bør virksomhederne udvælge indhold, der er særlig vigtigt for kunderne, og distribuere dette indhold på platforme, hvor de ved deres kunder er i dag. Det kunne f.eks. være informationer om virksomhedens strategier for fremtiden, ansvarlighed og forretningsmodeller, der kommunikeres på virksomhedens corporate website eller i nyhedsbreve. Målrettet kommunikation som møder kunderne, hvor de er, vil i sidste ende sikre trygge kunder, der anser virksomheden som en stabil og ansvarlig samarbejdspartner.

    Store gevinster at hente

    Gevinsterne ved at bryde med det traditionelle årsrapport format og distribuere rapporten via forskellige platforme og formater er mange. Grundlæggende sikrer det en bedre og mere tilgængelig årsrapport, der er meningsfuld for flere målgrupper. Den  har en højere sandsynlighed for at blive læst, og det sikrer en præcis og pædagogisk rapport, der sætter fokus på de vigtigste budskaber.

    Og sidst men ikke mindst vil det sikre øget ROI, da den store indsats, som virksomhederne lægger i at udvikle deres årsrapporter nu betaler sig. Ganske enkelt fordi virksomhederne kommer ud til de ønskede målgrupper med de ønskede budskaber.

     

    Læs mere

  • 21.5.2015

    Generalforsamlinger - aftalt spil eller reel debat?

    De fleste mennesker vil nok medgive, at generalforsamlinger i større virksomheder generelt er noget af det mest traditionelle og kedelige, man kan forestille sig. Ofte synes forslag og beslutninger kun at være formalia, og muligheden for reel medbestemmelse og debat at være lille. Men er det korrekt? Og behøver det i givet fald at være sådan?

    PRINT

    Generalforsamlingerne i de danske virksomheder er i princippet en juridisk, økonomisk og ledelsesmæssig vigtig begivenhed. Det er bl.a. her ledelsens beretning og regnskab godkendes, og her bestyrelsen via valg sikrer sit mandat til at føre virksomheden videre inden for de rammer, den har udstukket. Det er desuden aktionærernes mulighed for at stemme for eller imod i forslag og selv stille ændrings­­­forslag til virksomhedens og ledelsens rammer, fx til bestyrelsesmedlem­mer, udbytte og vederlagsforhold.

    Spørgsmålet er blot, om disse muligheder reelt er til stede, om forslag på dagsor­denen ikke på forhånd er afstemt hos og med de største investorer/ejere, og om aktionærerne reelt kan komme til orde og deltage i en debat med ledelsen? Måske er der behov for – inden for lovens rammer - at nytænke form og indhold af general­forsamlingerne, så der i højere grad lægges op til substantiel debat og diskussion af væsentlige temaer for både ledelse og aktionærer?

    For nyligt deltog jeg i generalforsamlingerne for Danske Bank, A.P. Møller-Maersk og ISS. Formålet var at tage pulsen på formen, kommunikationen, muligheden for medbestem­melse samt observere og lytte til den eventuelle debat, der finder sted på general­forsamlingerne. Det skulle vise sig at være langt mere interessant end forventet.

    Stor debat i Danske Bank
    Der var væsentlige forskelle på form og kommunikation på de tre generalforsam­linger. ISS’ generalforsamling var den mest ”rolige”, uden mange meningstilken­de­givelser fra salen, og med en dagsorden og forslag, der ikke inviterede til uenighed og debat blandt aktionærerne. Generalforsamlingen var overstået på ca. 1,5 time, og ledelsen må konstatere, at der generelt er opbakning til virksomhedens ledelse, strategi og performance.

    Anderledes forholdt det sig både på Maersks generalforsamling og – i endnu højere grad – på Danske Banks generalforsamling. På Maersks generalforsamling måtte jeg og de øvrige deltagere blive hængende i Bella Center i ca. 2,5 time, mens vi måtte blive i Tivoli Congress Center i knap 4 timer hos Danske Bank (uden pause), hvis vi skulle have det hele med (det var i øvrigt 2 timer kortere end generalforsamlingen i 2013).

    Det var således ikke Danske Banks bestyrelsesformand Ole Andersen, der var langmodig i sin beretning og aflæggelse af regnskab, og heller ikke bestyrelsens forslag, der trak tænder ud. Derimod havde aktionærerne selv en række forslag til afstemning, ligesom de sørgede for, at der fandt en form for debat sted på general­forsamlingen. I alt tog 14 aktionærer ordet, og tre af disse fik ordet hhv. tre, fire og fem gange i løbet af debatten.

    Medbestemmelse gennem argumentation
    Uagtet den stigende betydning af såkaldte proxy advisors på nogle generalforsam­linger, kan man sagtens generelt set argumentere for, at generalforsamlingen ikke giver særligt gode muligheder for medbestemmelse eller for at demonstrere aktivt ejerskab. Især de mindre aktionærer har svært ved at mobilisere en egentlig beslutningskraft, og under afstemningerne på generalforsamlingerne får aktionæ­rer­nes forslag typisk ubetydelig tilslutning, ligesom bestyrelsens forslag ofte slet ikke bringes til afstemning eller giver anledning til debat.

    Når jeg alligevel synes, at der er muligheder for reel indflydelse, så er det fordi generalforsamlingen faktisk giver mulighed for at rejse flaget for nogle meninger og temaer, som bestyrelse, direktion, investorer, analytikere, presse og aktionærer ellers ikke får præsenteret i samme åbne og uredigerede format andre steder. For generalforsamlingen giver faktisk mulighed for, at alle med en aktie kan tage ordet og bringe synspunkter og argumenter på bordet, som – hvis de er stærke nok – vil influere på ledelsens og interessenternes meningsdannelse.

    Og ja, de der var til stede på Danske Banks generalforsamling vil nok medgive, at tilkendegivelsen af meget individuelle kæpheste kom til at fylde en del af taletiden. Men der var også en række bredere funderede temaer, som klædte debatten og relevansen af kommentarer fra aktionærerne. Et godt eksempel på det, er debatten om flere kvinder i topledelse, som på Danske Banks generalforsamling blev fremført af Nicole Andersson fra Best.Women. Denne kommentar var således velargumen­teret og relevant, og formand Ole Andersen kvitterede da også for de forslag til forbedringer, som kommentaren indeholdt.

    For de gode argumenter og veltalende aktionærer er der således en direkte mulighed for at konfrontere ledelsen med holdninger og forslag – samt en mulighed for at påvirke andre aktionærer, organisationer, myndigheder og presse, som typisk også deltager og reporterer fra de større virksomheders generalforsamlinger.

    Fokus på formen
    Generalforsamlingens formelt, juridiske format kan virke som en hæmsko for at skabe et forum med en reel kommunikationseffekt for virksomhed og interessenter. Det behøver imidlertid ikke at være tilfældet. Fra en kommunikationsrådgivers synspunkt er der en række elementer før, under og efter, som kan overvejes, hvis man vil skabe en god oplevelse og en interessant og effektiv kommunikation på generalforsamlinger:

    • Materiale til aktionærerne – sørg for at aktionærerne har adgang til dagsorden, årsrapport, supplerende beretninger, profilfolder og andet relevant materiale.
    • Profilkommunikation – brug generalforsamlingen som en anledning til at formidle virksomhedens identitet, værdier, historie og strategi. Lav fx en udstilling, vis film eller uddel en profilfolder, der bringer arrangementets kommunikation i øjenhøjde med aktionærerne.
    • Digital generalforsamling – supplér den fysiske event med en digital og videobaseret generalforsamling, der giver bl.a. internationale aktionærer bedre muligheder for direkte at deltage.
    • Stem om forslagene – det kan måske virke som unødig formalia at stemme om forslag, der allerede er stemt for eller imod med en majoritet før generalforsamlingen går i gang. Men ikke mindst de elektroniske afstemninger giver mulighed for at få de præcise afstemningsresultater – til glæde for den generelle indsigt og åbenhed over for kapitalmarkedet.
    • Følg op med info – send en mail til aktionærerne efter generalforsamlingen med information og link til hjemmeside med webcast, (video)reportage, interview med ledelsen, referat og slides fra generalforsamlingen samt relevante publikationer.

    Til aktionærerne – såvel de professionelle som mindre private – skal der desuden lyde en opfordring til at bruge generalforsamlingen som et seriøst dialogforum, en reel mulighed for at få sat væsentlige temaer på bestyrelsens og den øvrige ledelses agenda. Det kræver blot en seriøs, indsigtsbaseret tilgang, hvorunder aktionæren demonstrerer viden og realitetssans som udgangspunkt for at stille forslag eller kommentere på beretningen.

                                                      
    . . . .

    Mere information

    For et overblik over de vigtigste trends på generalforsamlingerne anbefales en artikel herom fra Bente Anderskouv, aktiechef i LD, og Morten Kierkegaard, direktør i VP INVESTOR SERVICES.

    Læs artiklen

     

    Læs mere