Vi samler statistik på vores hjemmeside ved hjælp af cookies. Klikker du videre på vores hjemmeside accepterer du derfor, at vi indsamler følgende information:

Læs mere

Ok - jeg accepterer
share
  • twitter facebook linkedin email

Aktiviteter

Medlemsmøder

Mere
  • 23

    jun

    Virksomhedsbesøg hos Vestas, København

    Læs mere

    Medlemsmøder

    Mere

    23

    jun

    Virksomhedsbesøg hos Vestas, København

    Luk

    Dato:23.6.2016

    Tid:08:30 - 10:30

    Sted:Vestas Wind Systems A/S, Hedegaardsvej 88, 2300 København S

    Agenda

    Foredragsholdere

    • Hans M. Smith - Sr Vice President, Group Treasury & IR - Vestas

    Indhold

    Det vil ikke være vindmøller, vi skal se ved besøget hos Vestas, men derimod vil vi få en introduktion til Vestas’ markeder, kunder, produkter og teknologier.

    Hans M. Smith (Sr Vice President, Group Treasury & IR) vil også give os et indblik i hverdagen i IR-funktionen i Vestas, herunder hvilke udfordringer og muligheder man arbejder med.

    Tilmeld
  • 14

    sep

    NIRC - Nordic IR Conference 2016 in Copenhagen: SAVE THE DATE

    Læs mere

    Medlemsmøder

    Mere

    14

    sep

    NIRC - Nordic IR Conference 2016 in Copenhagen: SAVE THE DATE

    Luk

    Dato:14.9.2016

    Tid:09:00 - 17:00

    Sted:DI, Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 Copenhagen V

    Agenda

    Indhold

    Investor relations anno 2016 - a year of frantic acceleration or mastering the clock of business?

    The programme of the biggest IR event in Copenhagen this year is in its planning. Content and speakers will be announced in the coming months and will include all major aspects, requirements and best practices for all IR professionals.

    Don't miss out on this top event: SAVE THE DATE TODAY

    Tilmeld

Eksterne arrangementer

Mere
  • 03

    maj

    Computershare: Morgenmøde om nye insiderregler

    Læs mere

    Eksterne arrangementer

    Mere

    03

    maj

    Computershare: Morgenmøde om nye insiderregler

    Luk

    Dato:3.5.2016

    Tid:09:00 - 11:00

    Sted:Nimb (Rotunden), Bernstoffsgade 5, 1577 Københaven K

    Agenda

    Indhold

    Vi stiller skarpt på konsekvenserne af det nye lovkompleks for selskaberne, og hvordan implementeringen vil påvirke insider-håndteringen i praksis. På mødet vil vi også løfte sløret for vores nye Insider Management system, der udover at sikre compliance i forhold til de nye krav i MAR, har et nemt og tilgængeligt brugerinterface, der gør dagligdagen nemmere for både insidere og insideradministrator.
     
    Vi har inviteret en række kapitalmarkedseksperter, der med konkrete eksempler vil perspektivere de nye oplysningskrav, herunder insiderlister og underretningspligt, op mod de gamle. Og om muligt besvare de mange spørgsmål som vi også får dagligt fx:
    • Hvis det ikke er bopælen, som definerer "nærtstående", hvad er det så?
    • Gælder tilkendegivelsespligten også for børn under 18 år?
    • Er der ændret i definitionen af "ledende medarbejder"?
    • Skal alle medarbejdere bekræfte forståelsen af de nye tilføjelser?
    • Kan det være en fordel at reducere antallet af insidere?
    • Skal danske selskaber noteret i US følge de nye regler?
    Mødet slutter kl. 11, hvor vi byder på en sandwich og fortsætter insider-diskussionen i Nimbs uformelle rammer. Vores rådgivere vil også være til stede efterfølgende, så du kan få svar på dine virksomhedsspecifikke spørgsmål i forhold til teknisk set-up mm. 
     
    Hvis du har spørgsmål til de nye regler allerede nu, er du meget velkommen til at sende dem sammen med din tilmelding, så vil vi forsøge at besvare dem på mødet.
      
    Vi glæder os til at byde dig velkommen!
    Tilmelding
    Tilmelding kan ske ved at ringe til Marlene Selmer på tlf. 4546 0971 eller sende en e-mail til marlene.selmer@computershare.dk senest fredag den 29. april 2016.
  • 10

    maj

    VP - Morgenmøde om Markedsmisbrugsforordningen (MAR)

    Læs mere

    Eksterne arrangementer

    Mere

    10

    maj

    VP - Morgenmøde om Markedsmisbrugsforordningen (MAR)

    Luk

    Dato:10.5.2016

    Tid:08:30 - 10:30

    Sted:VP Securities, Weidekampsgade 14, 2300 København S

    Agenda

    Indhold

    Flere foreninger og advokater har allerede afholdt orienteringsarrangementer om de kommende ændringer, som følge af Markedsmisbrugsforordningen, hvor også Finanstilsynet har deltaget. Mange af detailkravene er kun tilgængelige i udkast og The European Securities and Markets Authority (ESMA) arbejder fortsat med at gøre alle detailkrav færdige.

    Bliv opdateret på den seneste udvikling

    Finanstilsynet vil på morgenmødet give den seneste opdatering i forhold til det danske marked, herunder også en status på, hvor langt ESMA er nået med at færdiggøre de forskellige krav. I det omfang det er muligt, vil Finanstilsynet følge op på uafklarede spørgsmål, som er blevet stillet ved tidligere arrangementer, hvor de har deltaget. Anders Ørjan Jensen, Partner vil perspektivere konsekvenser af de nye regler, med deres bud på hvilke ændringer og udfordringer der vil være væsentlige i den nye lovgivning og Morten Quist, Senior rådgiver vil give sit bud på de branchepolitiske bevæggrunde og holdninger til det nye regelsæt.

    Arrangementet henvender sig til dig, som er ansvarlig for håndtering af insidere, udsender selskabsmeddelelser, er IR Manager eller rådgiver for ledelsen og derfor gerne vil opdateres om de sidste nyheder og trends. 

    Hvor og hvornår

    Tirsdag den 10. maj 2016 kl. 08.30. Der vil være registrering og morgenkaffe fra kl. 8.00. Morgenmødet afholdes i vores egne lokaler på Weidekampsgade 14, 2300 København S. 

    VP understøtter en effektiv implementering
    Efter morgenmødet, vil du have mulighed for at se, hvordan vi med ny funktionalitet i vores it-løsning, vp.INSIDER, vil understøtte en effektiv implementering og håndtering af de nye lovkrav.

    I vores seneste nyhedsbrev kan du også læse om, hvordan vp.INSIDER vil hjælpe med at imødekomme de nye krav fra Markedsmisbrugsforordningen. Klik her for at læse artiklen.
     

    Tilmelding

    Klik her og tilmeld dig til morgenmødet.

     

  • 31

    maj

    Børsens Dag 2016

    Læs mere

    Eksterne arrangementer

    Mere

    31

    maj

    Børsens Dag 2016

    Luk

    Dato:31.5.2016

    Tid:08:30 - 13:00

    Sted:Københavns Universitet, Alexandersalen, Bispetorv 1-3, 1167 København K

    Agenda

    Foredragsholdere

    • Jesper Lau Hansen - Prof., dr.jur - Københavns Universitet
    • David Moalem, Advokat, Bech-Bruun
    • Dan Moalem, Advokat, Moalem Weitemeyer Bendtsen
    • Klaus Søgaard, Advokat, Gorrissen Federspiel
    • Jeppe Skadhauge, Advokat, Bruun Hjejle
    • Christian Lundgren, Advokat, Kromann Reumert

    Indhold

    Emner der vil blive belyst:

    • Ny lovgivning – Kapitalmarkedslovgivningen
    • Ny lovgivning – Markedsmisbrugsforordningen (MAR)
    • Nye tendenser – Overtagelsestilbud
    • Ny praksis – Pandora og NeuroSearch

    Link til program

    Tilmelding

Nyheder

    Èn af idéerne med en faglig forening er udveksling af synspunkter og faglig støtte eller opbakning til synspunkter, der er oppe i tiden. DIRF har derfor taget initiativ til et 'DIRF mener' på hjemmesiden, hvor vi for fremtiden vil komme med bidrag til holdninger inden for aktuelle emner. Nedenfor kan du klikke på de emner, hvor DIRF har udtrykt en holdning.

  • 5.4.2016

    DIRF generalforsamling - ny bestyrelse konstitueret

    PRINT

    DIRF's generalforsamling - ny bestyrelse konstitueret

    På generalforsamlingen den 30. marts blev alle kandidater til bestyrelsen valgt ind, således at der var genvalg til:

    • Hanne Leth Hillman, Zealand Pharma
    • Flemming O. Nielsen, DSV
    • Iben Steines, Carlsberg
    • Dorte Samuelsen, Guidance

    Derudover blev følgende nye medlemmer valgt ind i bestyrelsen:

    • Michael von Bülow, VP Investor Services
    • Anders Hjort, Simcorp
    • Martin Kjær Hansen, ISS
    • Martin Raasch Egenhardt, Alm. Brand

    Det delte formandskab mellem Hanne Leth Hillman, Senior Vice President for Investor Relations & Communications hos Zealand Pharma A/S og Flemming O. Nielsen, Director for Investor Relations & Corporate Communication hos DSV A/S fortsætter fremadrettet med vedtagelsen af foreslåede vedtægtsændringer.

    Referat fra generalforsamlingen

    Vedtægter

    OPRÅB!
    Vi mangler nye medlemmer i udvalgene
    - vær med til at præge DIRF's aktiviteter og udvikling. Hvor kan du bidrage? Kontakt Tina i sekretariatet for nærmere information.

    Læs mere

  • 24.2.2016

    Flodbølger af information udfordrer selskaberne

    Frit flydende information i en åben verden giver de børsnoterede selskaber nye store udfordringer.

    PRINT

    Hvordan holder det børsnoterede selskab styr på afgivelsen af informationer, og sikrer en fair prisdannelse, hvor alle investorer er stillet lige i en verden, hvor enhver kvalificeret investor kan samle et bjerg af information omkring et selskab?

    Den traditionelle forståelse af selskabet er, at det er en lukket informationstæt enhed, som af børsretslige og konkurrencemæssige årsager formår at holde sin omverden solidt fra livet kun undtaget af de lejlighedsvise anledninger, hvor det selv henvender sig til børsmarkedet og offentligheden. For illustration kan man forestille sig et imposant hovedkvarter fjernt fra alfarvej omringet af en høj mur.

    Den moderne forståelse af selskabet er, at det i sin drift er en del af videnssamfundet hvor informationer deles på kryds og tværs. Det kan være i forskningsmiljøer, forretningsmæssige sammenhænge, via offentligt tilgængelige informationer på nettet, via globale branchestatistikker, og via tusindvis af informerede medarbejderes interaktion med omverdenen. Det meste foregår i informationsskyerne, men en åben virksomhed uden hegn midt i en storby er måske et dækkende billede.

    Puslespillet

    I amerikansk børsret er det tilladt for investor at være flittig og sammensætte et puslespil af offentlige information til noget, der bliver til reel inside viden. Børsretten er angiveligt knapt så entydig i Europa, men også i Europa er det tilladt for investor at være flittig og opsøgende.

    Både aktive investorer med fokus på ”stock picking” og børsmæglernes analytikere forsøger at få et forspring i viden hver eneste dag. De opsøger konkurrenterne, tilegner sig knivskarp brancheforståelse, udfordrer selskabet på dets strategi og ikke mindst er de super ivrige efter at opsuge store mængder af blød information om selskabet.

    Bliver det endnu sværere i fremtiden for selskabet at afgrænse sig selv i forhold til omverdenen og holde styr på sine oplysningsforpligtelser uden at komme til at slippe kurspåvirkende information ud af bagdøren? Og er selskabet overhovedet i stand til følge med i alle dele af informationssamfundet og finde det, som har betydning for kursen? Det ser DIRFnyt nærmere på i denne artikel.

    Eksperterne

    Karakteristisk for anerkendte analytikere, så er de ikke ivrige efter at dele deres overvejelser og metoder, da den udvidede forståelse af selskabets muligheder på både kort og langt sigt er afgørende for at blive en toprangeret analytiker. Både risikoen for at kunne blive fanget i gråzonefortolkninger af børsretten og viljen til at beskytte en konkurrencefordel sætter en stopper for viljen til at dele viden.

    Peter Hugreffe Ankersen, CVP & Head of Investor Relations hos Novo Nordisk, bekræfter, at informationsrigeligheden og grænsedragninger i forhold til f.eks. forskningsmiljøerne er en problemstilling, som virksomheden løbende skal forholde sig til. Nedenfor redegør han for, hvilke overvejelser virksomheden gør sig. Herefter fortæller professor i børsret Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet og partner Anders Ørjan Jensen fra Gorrissen Federspiel om nogle af de juridiske overvejelser, og endelig ser vi nærmere på den fremtidige anvendelse af kunstig intelligens til søgning af information og skabelse af særlig viden.  

    ”Som forskningsbaseret virksomhed skal vi forholde os til afgivelsen af information til myndighedernes databaser for kliniske forsøg, og hvad vi kommunikerer via konferencer og videnskabelige tidsskrifter,” fortæller Peter Hugreffe Ankersen.

    Shareholder Activism

    Ifølge ham har Novo Nordisk valgt at uddrage og kommunikere alene materiel, potentielt kurspåvirkende viden til børsmarkedet via sine selskabsmeddelelser, mens det er op til analytikere og investorer selv at grave videre i det øvrige tilgængelige offentlige materiale fra myndigheder og forskningsverden.

    ”Når vi kommunikerer resultater via konferencer og tidsskrifter, kommer vi i kontakt med et stort antal interessenter, og vi får mulighed for at kommunikere direkte med læger og derigennem patienter. Det er klart interessant for os som virksomhed, hvorfor vi gerne vil deltage. Men vi får kun adgang til at fremlægge materiale på konferencer, når vi bringer ny forskning og nye resultater frem. Vi prøver som nævnt at udskille relevante hovedpunkter til markederne, men ikke så vi fjerner al interesse for fremlæggelserne,” siger Peter Hugreffe Ankersen.

    Det kan være udfordrende at balancere disse hensyn, men ifølge Peter Hugreffe Ankersen er det alligevel områder, hvor selskabet har kontrol. Derimod kan shareholder activism og offentlige whistleblower cases ifølge ham være udfordrende for et selskab at håndtere. Her er tale om ustyrlig information, som, uanset om den er berettiget eller ej, kan påvirke kursen markant.

    ”I særlige tilfælde af shareholder activism er der tale om, at der bliver draget negative elementer frem om selskabet samtidig med, at aktien bliver shortet i markedet. Mange af de amerikanske selskaber vi taler med, bruger mange ressourcer inklusive en meget udførlig overvågning af informationsstrømmen for at være beredte på den udfordring,” siger han.

    Lovgivningen

    Børsretseksperterne Jesper Lau Hansen og Anders Ørjan Jensen fortæller samstemmende, at selskaberne er ansvarlige for varetagelse af deres egne oplysningsforpligtelser, men ikke for hele tiden at være på forkant med, hvad der i øvrigt flyder rundt i cyberspace af potentielt kurspåvirkende offentlig information om selskaber og brancher. Men flodbølgen af information i videnssamfundet er en udfordring for både selskaberne og de regulerende myndigheder.

    ”Vi får ofte henvendelser fra selskaber, som har behov for rådgivning om, hvordan de skal tackle den her udfordring. For reglerne er baseret på en række begreber, som kræver fortolkning i lyset af blandt andet retningslinjer fra Finanstilsynet og ESMA (den europæiske børsmyndighed) samt afgørelser i konkrete sager,” siger Anders Ørjan Jensen.

    ”Det er vigtigt at holde fast i, at egentlig insiderhandel er kendetegnet ved, at den ene part i en transaktion både ved og forstår, at den anden part i transaktionen ikke har en jordisk chance for at være i besiddelse af samme kurspåvirkende information,” siger Jesper Lau Hansen.

    ”På den anden side er det ikke selskabets forpligtelse at sikre, at ingen investorer formår at skabe sig en fordel ved at sammenstille og analysere offentligt tilgængelig viden via nettet. Egentlig insiderhandel bør kun handle om anvendelse af utilgængelig information,” tilføjer Jesper Lau Hansen.

    Med hensyn til oplysningsforpligtelsen står den åbne virksomhed ifølge ham med den betydelige opgave at sikre, at glade ansatte for eksempel ikke deler deres sejre og gennembrud via Twitter og Facebook bagdøre.

    ”Der et krav om, at der skal være et beredskab i selskabet, som har til opgave uden ophævelse at håndtere sagerne inklusive at kunne forelægge afgørelser i selskabets direktion og bestyrelse,” siger Jesper Lau Hansen. Der er ikke nogen overraskelse for DIRF-medlemmer, men alligevel vigtigt at få præciseret, mener han.

    Lækager og udskudte meddelelser

    Både han og advokat Anders Ørjan Jensen fremhæver ”BioPorto-dommen”, som en af den seneste tids mere interessante afgørelser om behandlingen af intern viden og forbuddet mod insiderhandel. Den er beskrevet udførligt i andre sammenhænge, og skal ikke gentages i sin helhed. Sagens genstand var en handel foretaget af en foretagsom investor, der var mødt fysisk op for at høre afgørelsen i patenttvist ved den Europæiske Patentmyndighed i München. Efter nederlag til BioPorto i sagen solgte han hurtigt BioPorto aktier inden selskabet havde nået at udsende en selskabsmeddelelse. Ved byretten blev investor idømt betinget fængsel for insider handel, men i Vestre Landsret blev investor frikendt.

    ”Hastighed hvormed viden skal bringes til markedet i børsmeddelelser er en udfordring. På den ene side har selskabet ikke pligt til at sende nyheder fra verden ufiltreret videre til investorerne; på den anden side skal beredskabet sikre at investorerne informeres uden unødig venten,” siger Jesper Lau Hansen.

    Anders Ørjan Jensen præciserer, at selskabets forpligtelse til at overvåge offentligt tilgængelig information og til at offentliggøre skærpes, hvis selskabet har udskudt offentliggørelse af intern viden, fx hvis selskabet er inde i en fortrolig proces om overtagelsestilbud eller køb- og salg af virksomheder.

    ”Selskabet skal kunne reagere hurtigt, hvis der opstår lækage, eller hvis en anden part i processen udtaler sig offentligt eller selv offentliggør en meddelelse,” siger han.

    Adskillelse af materiale

    En anden nyttig rettesnor for medlemmer af DIRF med ansvar for investorkommunikation er ifølge Anders Ørjan Jensen at skelne mellem selskabsspecifik information og anden information, som kan påvirke kursdannelsen.

    ”Generelt har selskabet ikke pligt til at kommentere på generelle brancherelaterede spørgsmål, som for eksempel ændringer i lovgivningen i udvalgte lande eller ændrede rammevilkår i øvrigt. Men medfører ændringen for eksempel behov for justering af allerede udmeldte finansielle forventninger, må selskabet reagere og udsende en selskabsmeddelelse,” siger han.

    Mange selskaber vælger at kommunikere ikke-kursfølsomme oplysninger gennem pressemeddelelser, ved opslag på hjemmesiden eller som publikationer til aktionærerne. Investorerne skal let kunne adskille sådan materiale fra egentlige selskabsmeddelelser med kursfølsomme oplysninger, og selskaberne skal være opmærksomme på, at sådan aktionærinformation også kan være underlagt andre regelsæt, herunder reglerne i markedsføringsloven, fremhæver Anders Ørjan Jensen.

    Børsretseksperterne minder om, at en stor del af børsretsområdet, herunder reglerne om oplysningsforpligtelser og insiderhandel, til sommer overgår fra at være baseret på EU-direktiver til at være styret af en EU-forordning. Det vil ifølge Anders Ørjan Jensen betyde en praksis i EU, som forhåbentlig også giver endnu mere vejledning til selskaberne. Men det vil også betyde en periode, hvor der kan være tvivl om, i hvilket omfang hidtidig dansk praksis (fx om realitetsgrundsætningen) kan opretholdes.

    Kunstig intelligens

    Endelig peger både Anders Ørjan Jensen og Jesper Lau Hansen på behandling af store informationsmængder via algoritmer og kunstig intelligens som et informationsområde, som godt kan give udfordringer i fremtiden. Så hvad handler det om? Den ene af denne artikels forfattere, Marco Singh, har forsket i området og tidligere publiceret en artikel i fagtidsskriftet FinansInvest.

    Investering med anvendelse af kunstig intelligens (AI) og ”machine learning” er for alvor kommet på banen det seneste år, både i virkelighedens investeringsverden og som del kunstig del af markedsføringen af investeringsstrategier. Kunstig intelligens er ligeledes på vej ind i Googles søgealgoritmer.

    En veldesignet selvlærende algoritme vil kunne opsuge og behandle enorme mængder af data og tekst for positive og negative indikationer for en given investeringscase, programmet vil kunne se på forskningsbevillinger, stillingsopslag og glade LinkedIn opslag fra medarbejderne, når noget er lykkedes. Den vil kunne relatere fremgang for udvalgte leverandører til virksomheden til investeringsprogrammet, og den vil analysere stribevis af frekvenser af information for udvalgte aktører. Læsningskapaciteten er uendelig og kun fantasien sætter grænser, men om det i givet fald vil kunne omformes til en positiv investeringsstrategi er for tidligt at sige.

    Indtjeningsoverraskelser

    Investorerne forsøger samtidig at opsamle data og orientere sig i den virkelige verden. For eksempel forsøger udvalgte hedgefonde sig med at købe såkaldt ”WiFi beacons”, som kan anvendes til at registrere, hvor mange mobiler, der kobles på WiFi i et givent område. Måler man foran en række WalMart eller H&M butikker kan man måske estimere omsætningen på et tidligt tidspunkt.

    Bidrager informationsrigeligheden også til en mere effektiv kursfastsættelse af selskaberne?

    Indtjeningsoverraskelser og skelsættende begivenheder eksisterer fortsat også for de meget videnstunge virksomheder. Hvis de dygtige og toneangivende aktive investorer faktisk bliver bedre til at lægge puslespil af information omkring virksomheden, så kan man antage, det burde føre til en mere informeret kursdannelse og en mindre mængde af indtjeningsoverraskelser. Det er imidlertid ikke sket. Vi har trawlet forskningsdatabaser igennem uden at finde artikler, som påviser en positiv sammenhæng mellem informationsrigelighed og indtjeningsoverraskelser, så selskaberne formår altså fortsat at holde sine finansielle data og informationer tæt til kroppen forud for offentliggørelse af regnskaber.

    Sammenfatning

    Hvad betyder ovenstående for DIRF-medlemmer med ansvar for investorkommunikation? Man kan konkludere, at informationsrigeligheden giver opgaver for IR-funktionen i retning af at overvåge og medvirke til at styre selskabets interaktion med omverdenen. Børsretten er ikke skrevet i sten på området, men der er afgørelser og fortolkninger at støtte sig til. Selskabet er ikke forpligtet til at have et komplet overblik over alle potentielt kurspåvirkende forhold i denne verden, men skal have styr på sine egne forhold. Det skader dog ikke at være opmærksom på begivenheder i omverdenen til gavn for selskabet. Der er således nok at tage fat på.

    Artiklen som pdf

    Læs mere

  • 21.1.2016

    Indtryk fra makroøkonomisk gennemgang v. Jes Asmussen

    Overskriften for den makroøkonomiske gennemgang var: ”2015 ikke et festfyrværkeri og 2016 begyndt som en fuser”. Det blev en livlig, lidt pessimistisk men måske også realistisk analyse her ved indgangen til et nyt år.

    PRINT

    Makroøkonomisk gennemgang ved indgangen til 2016 v. Jes Asmussen, Handelsbanken

    Deltagerne mødte en veloplagt cheføkonom, der selvironisk kaldte sig ”Sorte Jes” på baggrund af sine noget pessimistiske men måske realistiske analyser. Der blev præsenteret en grundig gennemgang af den makroøkonomiske situation og hvilke faktorer, der ligger bag den nuværende udvikling på de finansielle markeder. Der var livlig spørgelyst og debat til præsentationen undervejs.

    Overskriften for præsentationen hed: ”2015 ikke et festfyrværkeri og 2016 begyndt som en fuser”. P.t. virker de økonomiske modeller ikke, og derfor peger økonomer i alle mulige retninger. Oprydningen  efter krisen kommer til at tage lang tid, og der kan gå 10-20 år uden de vækstrater, vi har set tidligere, og samtidig skal der ikke meget til at skabe nye tilbageslag.

    Makroøkonomien i overskrifter:

    - Krisen i Grækenland er skudt til side i medierne, men kommer aldrig op uden gældseftergivelse.

    - Lave oliepriser rammer mange lande meget hårdt og dermed den globale økonomi. Årsagerne er en blanding af udbuds- og efterspørgselschok. Begyndende konkurser i sektoren, som også vil ramme den finansielle sektor og også risiko for statsbankerot i flere lande. Frygt for at sovereign wealth funds begynder at sælge ud, og bekymring over, hvor bunden reelt ligger.

    - Negative renter og finansielle markeder præget af høj usikkerhed. Den globale gæld er historisk høj, da det kun er visse vestlige lande, der har nedbragt offentlig gæld. Det gælder især emerging markets og Kina. Lande med over 40% af BNP i gæld har historisk set ikke kunne tilbagebetale den. Rygter om at Kina bliver nødt til at devaluere i forold til USD, hvilket vil øge det deflationære pres.

    - Flygtningestrømme af omkring 60 mio. mennesker vil påvirke den økonomiske aktivitet. Udstilling af dårlig politisk sammenhæng i EU.

    - Kina og emerging market oplever store fald i finansielle markeder på 30-40% (bear market).

    - Geopolitisk usikkerhed rammer økonomien – især i Mellemøsten mellem Saudi Arabien og Iran, der kæmper om, hvem der tager over efter USA har trukket sig. Kina i gang med økonomisk opbremsning bl.a. pga. overkapacitet. Bygge- og industrisektor i recession. Faldende beskæftigelse vil påvirke forbruget i den private sektor og dermed servicesektoren hvor væksten også vil falde.

    Aktiemarkederne har siden 2013 været ude af trit med den reelle økonomiske udvikling. Historisk set har centralbankspolitikken og aktiemarkedsudvikling altid fulgtes ad, men centralbankprogrammerne med quantitive easing har ødelagt den mekanik. De pengepolitiske redskaber er udtømte og løser ikke de strukturelle problemer. Samtidig er der for lidt opmærksomhed omkring de faldende råvarerpriser, som skyldes lav/faldende vækst.

    USA ser fornuftigt ud med kun ca 5% arbejdsløshed, som er tæt på fuld beskæftigelse, hvilket kan resultere i øget lønpres. Måske kom centralbankens rentestigning for sent, da økonomien nu er i en sen-cykliske fase. Det amerikanske forbrug er ikke fulgt med op bl.a. som følge af større indkomstulighed i befolkningen, der fører til en stadig større del af virksomhederne sætter priserne ned for at øge afsætningen.

    Krisen har ført til adfærdsændringer, der sætter de kendte økonomiske modeller ud af kraft. Svag produktivitetsvækst er et globalt problem med lave investeringer generelt pga usikkerhed til fremtiden, da den er drivkraften, og når den mangler, er resultatet faldende profitter, stigende renter, modvejet af dollaren. Men en stærk USD rammer fremstillingssektoren.

    Flere positve signaler fra Euro-området om øget vækst, hvilket giver mindre behov for stramninger. Signaler om fastholdelse af lav vækst. Det politiske projekt i Europa giver usikkerhed, som påvirker økonomien.

    Link til Jes Asmussens præsentation

    Læs mere